FAKTA: Behold fingre og syn med fem fyrværkeriråd

Brug kun godkendt fyrværkeri. Hold dig fra det, der er hjemmelavet eller ulovligt, lyder et af de fem fyrværkeriråd. (Arkivfoto). (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)

Det er skidt at begynde det nye år med en tur på skadestuen. Fem råd guider dig til sikker brug af fyrværkeri.

Perioden, hvor man må fyre fyrværkeri af, begyndte 27. december, og den slutter igen 1. januar.

Hvert år kommer borgere til skade med den eksplosive underholdning, som skal behandles med forsigtighed.

Her er de fem officielle fyrværkeriråd for at undgå ulykker:

1. Brug altid beskyttelsesbriller.

2. Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri.

3. Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden.

4. Hold sikkerhedsafstanden, og læn dig ikke ind over fyrværkeriet.

5. Gå aldrig tilbage til en fuser.

Kilder: Borger.dk, Sikkerhedsstyrelsen.

/ritzau/