Når det i dag går løs til topmødet i Bruxelles blandt EU's 27 medlemslande, så giver det i den grad anledning til akut korte negle overalt på kontinentet.
Topmødet handler om hele det økonomiske grundlag og fremtiden for EU, på grund af gældskrisen i kølvandet på Grækenlands nedtur.
"Det er en enorm krise, vi står i. Det tør jeg godt sige, og det tror jeg, alle erkender," konstaterede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) tirsdag, der 1. januar overtager EU's formandskab.
Derfor ventes udfaldet på mødet med tilbageholdt åndedræt også herhjemme, forklarer EU-professor Marlene Wind fra Københavns Universitet.
"Der er rigtig mange i Danmark og i det danske udenrigsministerium, der ret nervøse og bider negle i øjeblikket alene af den grund, at Danmark står over for at skulle have EU-formandskabet i 2012. Det vil sige lige om lidt, skal vi altså til at lede forhandlingerne, så det bliver meget afgørende for vores formandskab," siger hun til Newspaq.
Problemet er, at hvis eurolandene ikke når til enighed, så vil det danske formandskab kun blive en lang kamp, for at få løst krisen, vurderer Marlene Wind.
Fordi Danmark ikke er en del af eurosamarbejdet vil statsminister Helle Thorning-Schmidt og den danske delegation i dag sågar blive smidt ud af forhandlingerne, hvilket gør situationen endnu mere usikker for den danske regering.
Euro-landene vedtager i dag - hvis forhandlingerne går glat - en hjælpefond på over 100 milliarder euro til de trængte europæiske banker.
Det sker, fordi bankerne vil tabe ufattelige summer, når store dele af Grækenlands enorme statsgæld formentlig bliver eftergivet i et forsøg på at redde landet fra total økonomisk kollaps. Derfor får de brug for lån, hvis ikke de skal hive hele Europa med sig ned.
Fokus inden mødet er på, om Angela Merkel og Nicolas Sarkozy med de store pengepunge har kunnet nå til enighed.
"Det, man har ventet på med spænding, er jo, om Tyskland og Frankrig har kunnet finde fælles fodslag. Hvordan leverer man et signal, men også et substantielt ny politik på hele det økonomiske område," forklarer Marlene Wind, inden hun peger på endnu en hurdle:
Iagttagere har i dagene op til mødet talt om, hvorvidt Europa her godt to år efter Lissabon-traktatens ikrafttrædelse skal have en ny traktat.
"Der er rigtig mange, som synes, det er spændende, fordi traktatændringer altid er omgærdet med stor dramatik," lyder det fra professoren, der peger på, at traktatændringer tager flere år og kan fremtvinge risikable folkeafstemninger i flere lande.
Traktaten er kommet på bordet, fordi især Tyskland vil sikre sig, at de lande, som låner penge af unionen, rent faktisk betaler tilbage.