Nattens intense forhandlinger i EU endte med en krisepakke, der giver Grækenland en økonomisk hjælpende hånd og stiller store krav til Europas banker. Men det er besparelser og indskrænkninger, EU-politikerne har aftalt - ikke vækst.

Det er konklusionen fra AE Rådet.

"Vi har jo desværre ikke fået en koordineret vækstplan på europæisk plan, så vi har ikke fået en mulighed for at puste gang i økonomien og skabe job inden for Europa," siger international økonom Signe Hansen til Newspaq.

AE Rådet pegede i går over for Newspaq på, at hvis Merkel og Sarkozy turde udvise mod og stille tre procents reglen på stand by i en periode, så ville det kunne skabe 1,2 millioner job i Europa. Tre procents reglen betyder, at EU-landene ikke må have et underskud på budgetterne, der overstiger tre procent af BNP. Havde EU suspenderet den regel i en periode, så landene kunne stimulere økonomien, ville det udløse 1,2 millioner job - alene i Danmark ville det give 36.000, lød vurderingen. Sådan blev det ikke.

"Det positive er, at nu er Tyskland ligesom trådt i karakter. Man begynder i højere grad at se et Europa, der taler med én stemme i stedet for en masse forskellige lande, der går i hver sin retning. Så det er jo positivt. Det ærgerlige er bare, at man stadig snakker sparevejen og ikke vækstvejen. Man snakker ikke jobskabelse eller stimulering af den reale økonomi," siger Signe Hansen.

Når Europa nu står mere samlet, så kan det styrke tilliden til økonomien, og det kan måske inddirekte skabe job.

"Hvis renterne ikke er under det samme pres, og hvis forbrugerne igen får lyst til at forbruge, så vil der jo være job i det, hvis efterspørgslen stiger. Men det er meget usikkert, hvorimod hvis man stimulerer økonomien med en vækstpakke, så ved man med sikkerhed, at man vil kunne skabe de her 1,2 millioner job via de direkte offentlige investeringer på økonomien," siger hun.