Bare tre uger efter at EU-landenes stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles satte ekstra turbo på jagten på skattesnydere, spiller EU-Kommissionen onsdag ud med sidste element i den lovpakke, der skal gøre den intensiverede skattejagt mulig.
Ifølge et udkast til den pressemeddelelse og et faktaark, der skal følges med skattekommissær Algirdas Semetas præsentation onsdag, kommer der en række tilføjelser til listen over de former for værdier, som EU-borgeres hjemlande nu skal vide, at man har i udlandet.
Ifølge kommissærens forslag skal de 27 EU-lande allerede fra 1. januar 2015 automatisk sende hinanden oplysninger om, hvad deres skatteborgere har af værdier i andre EU-lande i form af en række finansprodukter som aktieudbytte og dividender.
Det udvider omfanget af det, der allerede er vedtaget om, at EU-landene ligeledes fra 2015 automatisk skal udveksle oplysninger om deres borgeres aktiver i udlandet som lønindtægter, livsforsikringer, pensioner og fast ejendom.
Udvidelsen skal ifølge planen vedtages af medlemslandene som led i en revision af det eksisterende direktiv for administrativt samarbejde.
Det er tanken, at dét sammen med det rentebeskatningsdirektiv, som topmødet i maj besluttede at prøve at vedtage til december, skal gøre det ud for en europæisk pendant til den meget omtalte amerikanske Fatca-lov.
USA's håndhævelse af Fatca-loven med markante bøder til lande, der ikke frivilligt slipper oplysninger om amerikanske skatteyderes værdier i udlandet, har været med til at sætte skub i en ret pludselig europæisk vilje til at gå ind i skattejagten.
17 af de 27 EU-lande - heriblandt Danmark - har meldt sig til et pilotprojekt, hvor de lover at udveksle de samme informationer, som de allerede har lovet at give USA.
I løbet af de sidste uger og måneder har traditionelle skattely inden for EU - de britiske kanaløer, Østrig og Luxembourg - i forskellig grad vist vilje til også at opgive bankhemmeligheden og gå med i skattesamarbejdet.
Det er dog stadig op til fremtidige forhandlinger både inden for EU og med tredjelande som Schweiz og Liechtenstein, om det lykkes at få EU-lovgivningen hurtigt på plads.
/ritzau/