En svensk sygeplejerske eller en bulgarsk bygningsingeniør kan stadig tage endnu en uddannelse i Danmark.
Også selv om et flertal i Folketinget mandag vedtog et forbud mod dobbeltuddannelser.
Det forbud gælder nemlig ikke, hvis man har en uddannelse fra udlandet, forklarer professor i EU-ret på Københavns Universitet Peter Pagh over for Metroxpress.
- Man kan ikke nægte EU-borgere at tage en uddannelse i Danmark, selv om de har en uddannelse i forvejen fra hjemlandet. Det betyder, at EU-borgere får en fordel frem for de danske statsborgere, da de ikke er direkte ramt af reglerne om dobbeltuddannelser, siger Peter Pagh til Metroxpress.
Antallet af EU-borgere, der studerer i Danmark og får dansk SU, er de senere år steget voldsomt fra 5098 i 2008 til 17.975 sidste år. Det viser et notat fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Stigningen er særlig markant hos de udlændinge, der får dansk SU, fordi de arbejder mindst ti timer om ugen. Det antal er mere end tyvedoblet på fire år.
Chefkonsulent Adrian Lema fra Uddannelses- og Forskningsministeriet bekræfter reglen og siger, at Folketinget kun har vedtaget at forhindre, at den danske stat betaler for to uddannelser.
- Efter de nye regler tæller en EU-borgers uddannelse fra hjemlandet ikke med, så vedkommende kan godt tage en uddannelse nummer to i Danmark. Ligesom en dansk statsborger også kan tage sin første uddannelse i udlandet og sin anden i Danmark, siger han til Metroxpress.
Oplysningen får SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, til at kræve et svar fra uddannelsesminister Søren Pind (V).
- Det lyder uigennemtænkt og vanvittigt. Det er urimeligt, at EU-borgere kan stilles bedre end danskere, der jo sjældent tager en uddannelse i udlandet først, siger han til Metroxpress.
/ritzau/