De danske erhvervsskoler kan ikke prale af at have medvind i disse tider.

Den tidligere regering havde ellers en klar mission i 2014. Ved 2020 skulle 25 procent af en folkeskoleårgang søge mod græsgangene på erhvervsuddannelserne. I dag viser kalenderen 2018, og det er kun lidt over 20 procent af de danske unge, der tager på erhvervsskole.

Man er altså langt fra i mål.

Det betyder i det store hele, at erhvervsskolerne har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Der kommer nemlig færre elever i klasserne, og det betyder færre penge i kassen.

Det skriver Uddannelsesforbundets Uddannelsesbladet.

– Det er meget alvorligt, fordi vi på en lang række områder kommer til at mangle kvalificeret faglært arbejdskraft i fremtiden, siger uddannelseschef i Dansk Erhverv Claus Rosenkrands Olsen til Uddannelsesbladet.

Direktør på den københavnske erhvervsskole NEXT Ole Heinager har tidligere forklaret over for Avisen.dk, at det kun er et spørgsmål om tid, før erhvervsskolerne for alvor mærker konsekvenserne af frafaldet af unge på skolerne.

– Hvis vi fremskriver prognoserne, er der jo ikke en eneste elev tilbage på danske erhvervsskoler i år 2032. Det er trukket hårdt op, men ikke desto mindre kan det blive en realitet i det meste af Region Hovedstaden, hvor det kun er cirka 12 procent af de unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

En mulig kortsigtet løsning: Skolerne må fusionere

Det stadigt lave antal af optag på skolerne gør ondt. Det siger Lars Kunov, der er direktør for Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, til Uddannelsesbladet.

Hvis han skal spå i glaskuglen for erhvervsskolernes fremtid, ser han flere mulige løsninger på den økonomiske kattepine. Én af dem er at dreje nøglen om på nogle af de mindre skoler og lade dem fusionere med de større.

Lars Kunov forklarer dog, at han ser det som en kortsigtet løsning, der kan have alvorlige konsekvenser, hvis det ikke lykkes.

– Den gevinst, man tager ved en fusion, kan man kun hente én enkelt gang. Så er der stor risiko for, at næste skridt er at lukke nogle af tilbuddene. Og gør man det, mister man elever og kontakten til erhvervslivet, siger direktøren til Uddannelsesbladet.

Men ser det virkelig så sort ud?

Der er dog ikke nødvendigvis nogen grund til at slå alle alarmklokker til, når man skal tage temperaturen på de danske erhvervsskolers tilstand.

Avisen.dk kunne i sidste måned fortælle, at antallet af erhvervspraktikpladser boomer. De unge på erhvervsuddannelserne har ellers længe levet under forbandelsen om at have svært ved at finde elevpladser.

Men i februar blev der sat rekord.

De danske virksomheder søgte 1.408 lærlinge og elever. Ifølge forbundssekretær i 3F Søren Heisel er det det højeste antal nogensinde.

– Jeg ser dagligt i aviserne, at virksomhedernes organisationer siger, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Derfor er jeg rigtig glad for at se, at flere virksomheder nu indser, at en af løsningerne på deres behov er at tage lærlinge, sagde han dengang til Avisen.dk.

Ifølge Lars Kunov er det vigtigt for at fastholde de unges lyst til at uddanne sig på en erhvervsuddannelse.  

– Mister de (virksomhederne, red.) lysten til at ansætte lærlinge, går optaget yderligere ned, siger direktøren til Uddannelsesbladet.