”Mangel på praktikpladser!”
Sådan har meldingen lydt i mange år, hvor flere tusinde skuffede erhvervsskoleelever ikke er lykkedes i forsøget på at skaffe en praktikplads.
Men i år lader den kedelige tendens til at være vendt. Der er nemlig slået rekordmange erhvervspraktikpladser op, og hele 365 virksomheder søger lige nu én eller flere elever. Det viser tal fra praktikpladsen.dk over fordelingen af nuværende, ledige praktikpladser.
Det skriver Fagbladet 3F.
I alt søger de danske virksomheder 1.408 lærlinge og elever, og det er ifølge Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, det højeste antal nogensinde.
- Jeg har aldrig set så mange opslåede praktikstillinger før, og det glæder mig, at flere virksomheder nu vælger at tage flere lærlinge og elever, siger Søren Heisel.
Forbundssekretæren understreger dog, at der stadig er brug for, at mange flere virksomheder slår stillinger op, hvis man vil den store mangel på praktikpladser til livs.
Sosu’erne løber med prisen
På listen over ledige stillinger er blandt andet tømrer, tjener, anlægsstruktør, greenkeeper, murer, kok og industrioperatør.
Og selvom landets social- og sundhedsassistenter kan glæde sig over, at deres fag ligger nummer et med i alt 985 pladser, er det alligevel en flot udvikling set med 3F-øjne, mener Søren Heisel. Det efterlader nemlig mere end 400 pladser til de resterende brancher, hvilket allerede overstiger den tendens, man tidligere har set i det samlede billede.
– Vi plejer ikke at se mere end 200-300 opslåede pladser. Derfor er det rigtig godt at se, at virksomhederne nu ser ud til at være meget bedre til at synliggøre deres ledige praktikpladser, siger Søren Heisel.
– Jeg ser dagligt i aviserne, at virksomhedernes organisationer siger, at de mangler kvalificeret arbejdskraft. Derfor er jeg rigtig glad for at se, at flere virksomheder nu indser, at en af løsningerne på deres behov er at tage lærlinge, tilføjer han.
Virksomhederne har et ansvar
Entreprenørvirksomheden Arkil er en af de virksomheder på listen, som søger erhvervspraktikanter. De har hele 10 elevstillinger ledige inden for fagene som anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger. Her følger man ifølge HR-chef fra Arkil, Helle Juhl, en regel om, at minimum 10 procent af de ansatte skal bestå af elever. Det skal være med til at sikre faglært arbejdskraft i fremtiden, og det kræver, at de unge får en uddannelse.
– Alle virksomheder har et socialt ansvar for at tage og uddanne de unge mennesker. Hvis ikke vi uddanner til branchen, er der ikke kvalificeret arbejdskraft at trække på, siger hun til Fagbladet 3F.
Arkil har allerede i løbet af 2018 modtaget 30 ansøgninger til deres elevpladser.
Søren Heisel mener, at stigningen i ledige stillinger kan skyldes den såkaldte AUB-ordning, der blev indgået tilbage i 2016. Den betyder, at virksomhederne fra i år bliver straffet økonomisk, hvis de ikke lever op til deres uddannelsesansvar for at tage elever.
De unge vil ikke være tjenere
Også Hotel Nyborg Strand er en af de virksomheder, der har slået pladser op. De søger otte tjenerelever. Her går det dog ikke helt så godt som hos Arkil. For til trods for at restaurantchefen Peter Vinther-Wilhelmsen sætter en ære i at uddanne nye elever, er der ikke særlig stor interesse for faget. Det undrer ham, når han oftest hører, hvor svært det er at få en plads.
– Det er svært at få elever, der kommer ikke særlig mange ansøgere. Jeg ved ikke, hvorfor der er så lidt, der synes godt om den her branche, siger han.
Det er ifølge ham en ærgerlig tendens. Han mener selv, at der ligger et stort ansvar i at kunne bidrage til at uddanne nye lærlinge, så der ikke mangler arbejdskraft i fremtiden.
– Jeg vil gøre alt for at få tjenerelever ind hele tiden – så selvfølgelig laver jeg et opslag, for jeg mener, at vi har en stor forpligtelse for at have elever, så vi hele tiden har tjenere i branchen, siger Peter Vinther-Wilhelmsen.