Alle parter har den senete tid råbt i kor om, at erhvervsuddannelserne skal have et løft.
Men da regeringen tirsdag præsenterede sit finanslovsforslag, var det tilsyneladende en sminket nulløsning, skriver Politiken.
I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne tilfører regeringen en milliard kroner over fire år. Samtidig skal de, sammen med de erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx, spare 230 millioner kroner næste år og endnu flere de følgende år, fremgår det af finanslovsforslaget.
Samlet set beskæres der 980 millioner kroner over de næste fire år på statens såkaldte taxameterbetaling.
Den lovede milliard tilfører derfor ikke meget løft af uddannelserne, mener direktør hos Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov.
- Man går rundt og siger, at det er frygteligt, at det erhvervsrettede område er sakket så langt bagud, og at vi skal gøre noget for at styrke det, så alle unge ikke vælger at gå i det almene gymnasium. Men det er der simpelthen ikke nogen økonomisk sammenhæng i, når man ser på finansloven, siger han.
Også uddannelsesordfører hos Venstre, Peter Juel Jensen, undrer sig over prioriteringen.
- Man tager med den ene hånd og giver med den anden. Når statsministeren har annonceret, at der kommer en reform i efteråret, synes jeg, det er en halvskidt start på forhandlingerne, at man skærer i midlerne, siger han.
Ifølge Undervisningsministeriet lægges besparelserne fra erhvervsskolerne og de øvrige uddannelser, der beskæres, i en pulje, der senere kan bruges til satsninger på uddannelsesområdet. Så muligvis kommer pengene tilbage til uddannelserne igen.