Peru ventes i år at sende computer nummer en million ud til en skole et sted i provinsen. Dermed er landet blevet det største aftager af dette højst usædvanlige projekt med distribution af små grønne XO-maskiner med det søde styresystem ”Sugar”.
De største aftagere af den lille grønne computer er Peru, Uruguay og Rwanda. Siden projektets start i 2008 er der solgt to millioner af dem, og antallet er svagt stigende. I 2011 skulle der gå 750.000 ud til børn og skoler i fattige lande.
Den oprindelige idé var at alle børn i hele verden skulle have deres egen lille billige computer, men den vision er ikke lykkedes. Der er sådan ca. en milliard børn ude i verden.
Dansk bistand var med til at indlede et pilotprojekt i Nepal, da de første maskiner dukkede op.
Op ad bakke
XO-computeren, der var promoveret som $100 computeren, kom til at koste $188, og dertil kommer netværk.
Projektet blev undfanget i 2005 af den visionære Amerikaner Nicholas Negroponte. Tanken var ved hjælp af små, billige maskiner med netadgang, video og lyd at revolutionere undervisning i fattige lande. Han grundlagde OLPC-fonden (One Laptop Per Child).
Tanken om, at det overhovedet var muligt at fabrikere computere så billigt medførte noget nær en teknisk revolution, hvor tunge fabrikanter ude i verden pludselig kunne producere såkaldte NetBooks ganske billigt.
Chip-firmaet Intel, der oprindelig var partner med OLPC, begyndte selv at fabrikere små, billige maskiner og har indtil nu solgt 4 millioner i fattige lande med Windows som styresystem. Problemet var, at XO-computeren kom til at køre på en chip fra et andet firma (AMD).
Handler om at lære
Billig masseproduktion af de små grønne er ikke kommet i gang, fordi producenterne skal have bankgarantier og ordrer i hus, før de kan lave maskinerne. Det går langsomt. Peru har besluttet, meddelte den nu afgående præsident Garcia i april, at bygge dem selv.
Den store vision var at børn kunne lære selv, hvis de fik teknologi og adgang til internet til rådighed. I nogle tilfælde, især i Uruguay, er det gået forrygende godt. 500.000 børn har der fået en computer. Andre steder, som Peru, går introduktion til maskinerne ikke så godt.
I fattige lande er der mange flaskehalse for at udnytte maskinerne, når de endelig er leveret. Antallet er ikke stort nok til at give en til hvert barn, lærerne forstår sig ikke på computere, og der mangler adgang til internet.
Når maskine eller software ikke virker kan ingen fikse dem med mindre der er særlige hjælpere til stede.
Udvikling
Den teknologiske udvikling i det kommercielle marked drevet af Apple Corps iPad og en skov af kopier har betydet, at kommende versioner af XO-computeren bliver en flad sag efter den model eller noget nær en e-bogs læser.
XO-maskinen er blevet forbedret, men den lovede model 2 med to skærme er aflyst.
Nicholas Negroponte har i et interview karakteriseret maskinen som noget nær et stykke papir, helt af plastik, kan ikke gå i stykker, vandsikker, stødsikker, med farveskærm, lavt energiforbrug og satellitforbindelse. Den skulle koste $75 og være parat i 2012.
Visionerne fra den verdensberømte grundlægger holder ikke altid tidsplanen. XO-3 skulle være færdig i februar 2011, men ingen har set den endnu.