Der skal mildest talt udrettes mirakler ude i kommunerne, for at de svageste ledige ikke bliver tabt på gulvet ved den nye aktiveringsaftale.

Sådan lyder konklusionen fra arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen i Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev.

Med udsigterne til lavere refusion for de ikke-erhvervsrettede kursusforløb, vil kommunerne nemlig have svært ved at drive dem.

"Man kan ikke få bedre løsninger med færre penge. Kommunerne bliver nødt til at lukke nogle af de mere specialiserede forløb, og det vil i høj grad gå ud over de svageste ledige, som har mest brug for den differentierede indsats. Så det giver ikke bedre kvalitet i aktiveringen snarere tværtimod," siger han.

Og ifølge økonomiprofessor Michael Svarer, der er tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen, er det især de specialiserede forløb, de svagest stillede har brug for.

De er nemlig tit tættere på en førtidspension end reel beskæftigelse, påpeger han.

"De forsøg, som jeg har været med til at lave, peger på, at der er brug for en meget mere håndholdt indsats, som både har et socialt og beskæftigelsesmæssigt fokus, hvis der skal nås resultater med ledige langt fra arbejdsmarkedet," siger han i Dansk Socialrådgiverforenings nyhedsbrev.

Derfor frygter Dansk Socialrådgiverforening, at de svageste ledige vil blive svigtet, og at arbejdsvilkårene bliver generelt dårligere for dem, der skal tage sig af dem.

Men den vurdering er Ulla Tørnæs, der er arbejdsmarkedsordfører fra Venstre, langt fra enig i. For hvis kurserne virker, så skal de fortsat være til rådighed for de ledige, fastslår hun.

"I stedet for at tænke i refusionssatser, bør kommunerne i stedet tænke på de ledige, og hvordan de får dem tilbage på arbejdsmarkedet," siger hun til Newspaq.

De nye refusionssatser træder i kraft den 1. januar 2011.