Det er et endegyldigt farvel til magten for den egyptiske præsident Mohamed Mursi, når Egyptens hær mandag har stillet et ultimativt krav til landets politikere, som de giver 48 timer til at "følge folkets krav".
Det vurderer mellemøstekspert Rasmus Alenius Boserup, der forsker i arabiske forhold ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Han har to bud på, hvordan urolighederne kan udvikle sig nu.
- Vi står overfor to mulige scenarier, siger han.
- Det ene er, at militæret går ind og presser Mursi på præcis samme måde, som vi så med Mubarak for to et halvt år siden. Et blødt kup hvor militæret vurderer, at nu er den siddende præsident ikke længere i stand til at regere.
Han henviser til Egyptens tidligere præsident Mubarak, der blev tvunget fra magten efter 18 dage under Det Arabiske Forår i 2011.
- Det andet scenarie er, at Mursi selv trækker sig sammen med resten af Det Muslimske Broderskabs ledelse.
- Det er selvfølgelig langt at foretrække for alle parter, fordi man så kan vandre ind i en blød overgang, hvor man får skabt en form for civil transition, siger han.
En civil transition - eller overgang - vil med Rasmus Alenius Boserups ord kun kunne fungere, hvis der stadig bliver plads til Det Muslimske Broderskab, der optimalt set skal indgå i en midtersøgende koalition med andre partier og civile parter.
- Der skal findes et kompromis. Hvis ikke vi finder det, har vi borgerkrigslignende scenarier, og det tror jeg godt, at alle i Egypten er klar over, siger han og fortsætter:
- Om vi kan løse det - God knows, for der skal ikke sprænge mere end to-tre bomber, før det her går fuldstændig galt.
Mandag krævede arrangørerne af de folkelige demonstrationer Mursis afgang inden tirsdag klokken 17.
Herefter fulgte militærets melding om, at hæren er klar til at tilbyde sit eget program, hvis politikerne ikke er i stand til at enes.
/ritzau/