Landet over bliver der torsdag afholdt indfødsretsprøver. Men prøven er kun første skridt i en lang proces.
3693 personer går torsdag op til indfødsretsprøven landet over for at komme et skridt nærmere at blive dansk statsborger.
Men selv med en bestået indfødsretsprøve er det ofte en langstrakt proces at få behandlet sin ansøgning om dansk borgerskab.
Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser således, at det i gennemsnit tager 14 til 16 måneder at få behandlet sin ansøgning om at blive dansker. Det skriver DR.
Og ifølge DR har ventetiden ligget højt i flere år. Allerede i 2013 forsøgte politikerne at få fremskyndet processen. Det lykkedes for en stund, men nu er ventetiden igen vendt tilbage til i gennemsnit at være på mere end et år.
Det er et problem, mener Torben Møller Hansen, der er direktør i Foreningen Nydansker. Et statsborgerskab er nemlig et af de få konkrete beviser på, at man er blevet dansk nok, mener han.
- Det er nogle af de få skarpe linjer, hvor der er en generel accept af, at når du når hertil, så har du gjort det, der skal til.
- Derfor betyder det også rigtig meget, når de ikke kan komme helt frem til stregen, siger Torben Møller Hansen til DR.
Indfødsretsprøven afholdes på 50 sprogcentre fordelt over hele landet og består af 40 spørgsmål, der skal besvares inden for 45 minutter.
Om knap tre uger - 20. december - forventes den samlede beståelsesprocent for landet at blive offentliggjort.
Men for dem, der består, kan der altså stadig være lange udsigter til rent faktisk at blive dansk statsborger.
Og den lange ventetid bliver kritiseret af både Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, og Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen.
- Jeg har gjort alt, hvad jeg kan, næst efter at lænke mig til døren i ministeriet. Og vi har fået lovning på, at det går den rigtige vej, siger Jan E. Jørgensen til DR.
/ritzau/