Lederne af fire hollandske partier er nået til enighed om udkastet til et regeringsprogram, efter at have forhandlet om en ny centrum-højre regering i 208 dage.
Efter mange måneders politiske tovtrækkerier og forhandlinger bag lukkede døre står det klart, at de fire partiers ledere er klar til at fremlægge en regeringsaftale i parlamentet. En officiel lancering af aftalen ventes torsdag.
Det er godt syv måneder efter valget i marts, at premierminister Mark Ruttes erhvervsvenlige liberale VVD nu går i regering sammen med det progressive parti D66 samt de to kristne partier CDA og Den Kristne Union.
Den nye koalition har kun et yderst snævert flertal med 76 mandater ud af de i alt 150.
Iagttagere forudser, at det bliver en svag og skrøbelig regering, men Rutte forsikrer, at han er meget forhåbningsfuld.
Han ventes selv at blive på premierministerposten, hvormed han kommer til at stå i spidsen for en regering for tredje gang. De øvrige ministerposter ventes først at blive besat sent i denne måned.
Hollands politiske landskab er blevet ændret og kompliceret, efter at Geert Wilders, den højreorienterede leder af Frihedspartiet, har vundet meget terræn i de senere år og har taget vælgere fra både centrum-højre og den traditionelle venstrefløj.
Ruttes parti fik 33 pladser i parlamentet ved valget i marts, hvor premierministeren svor, at han ikke ville arbejde sammen med Geert Wilders' parti, som blev det næststørste med 20 pladser.
Rutte roser vælgerne for at have holdt Wilders ude af regeringskontorerne. For at have "sagt stop til den forkerte slags populisme", selv om Ruttes parti i takt med Wilders' fremgang selv har skærpet sin indvandrerpolitik.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.