Lavere selskabsskatter udgør en hjørnesten i den nye vækstplan, som ifølge regeringen skal skabe 150.000 nye job på det private arbejdsmarked inden 2020.
Men målt på mængden af nye job er effekten af skatterabat til erhvervslivet yderst beskeden. Det fastslår Dansk Industri, som har været indædte fortalere for at forbedre konkurrenceevnen ved at sænke selskabsskatten.
Den planlagte nedsættelse af selskabsskatten fra 25 procent til 22 procent vil resultere i 1.500-2.000 nye job i løbet af de næste par år.
”For en lettelse på tre procentpoint er et groft overslag over beskæftigelseseffekten, at den vil være i størrelsesordenen 1.500-2000 personer inden for de nærmeste par år,” siger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.
Fylder meget, men betyder lidt
Det sker med udgangspunkt i de beregninger, som DI selv lavede i forbindelse med organisationens eget udspil til en vækstplan.
Den umiddelbare jobskabelseseffekt af lavere selskabsskat udgør altså kun en brøkdel af de 150.000 job, som regeringens vækstplan forventes af skabe inden 2020.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) mener, at såvel regeringens som erhvervslivets fokus på selskabsskat er overvurderet.
"På kort sigt får vi ikke meget ud af det, og selv på længere sigt er det meget uklart, hvor mange job, det skaber. Det fylder 100 procent af debatten, men udgør max. 10 procent af effekten," siger direktør Lars Andersen.
Selskabsskat i sig selv er ikke en magisk vækstmotor, men har betydning for Danmarks konkurrenceevne i forhold til andre europæiske lande.
Derfor har det lagt pres på S-SF-R-regeringen, at Sverige sidste efterår besluttede at nedsætte selskabsskatten fra 26,4 procent til 22 procent.
"Det er ingen tvivl om, at det ville være et problem i længden, hvis svenskerne havde lavere selskabsskat end os. Men det havde haft større jobeffekt, hvis lettelserne blev målrettet virksomheder, der investerer," vurderer Lars Andersen fra AE.
Storbritannien underbyder Danmark
I DI understreger Jacob Bræstrup, at beskæftigelseseffekten ikke er den primære årsag til, at de har anbefalet at sænke skatten for selskaber.
Ifølge DI handler det om at gøre det mere attraktivt at investere i Danmark.
”Lavere selskabsskat trækker flere investeringer til landet. Det øger værdien af produktionen og fører til højere velstandsniveau på sigt,” siger Jacob Bræstrup.
Konkurrencefordelen ved at sænke selskabsskatten til samme niveau, som de lande, vi normalt sammenligner os med, ryger dog allerede næste år, når Storbritannien underbyder Danmark og Sverige med 21 procent.
Derfor mener DI, at firmaer i Danmark burde slippe med 20 procent, og at satsen lempes yderligere frem mod 2020, hvis udviklingen i udlandet taler for det.
Job-prognose er skrøbelig
Overordnet vurderer professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet, at målet om at skabe 150.000 job inden 2020 er "meget ambitiøst".
”Det er et best-case scenario. Så skal alt flaske sig, og vi skal ikke få flere tilbageslag (i den europæiske økonomi, red.)," siger han.
Regeringens vækstplan er baseret på en forventning om, at den europæiske økonomi retter sig op, og at der på 'naturligvis' opstår flere job.
”Hvis for eksempel Italien får en uafklaret situation, hvor de ikke nedbringer deres gæld, kunne det give et tilbageslag i Europa, og så vil de her job helt sikkert være i farezonen,” siger Bo Sandemann Rasmussen.
- Finansminister Bjarne Corydon sagde på et pressemøde i dag , at væksten i den offentlige sektor frem mod 2020 betyder, at der skal ansættes 10.000 flere i den offentlige sektor inden for syv år.
- Men i dagens udgave af Politiken kan man læse, at en nedjusteret vækst i det offentlige sektor svarer til at miste 8.000 job i samme periode. Hvordan det?
- Jo, regeringens nye vækstplan skruer ned for væksten i den offentlige sektor. Derfor bliver der ikke skabt lige så mange offentlige job, som regeringens oprindelige 2020-plan kunne præstere. Men der bliver stadig skabt flere job.
- Frem mod 2020 bliver væksten i gennemsnit 0,6 procent i stedet for 0,8 procent, som man indtil videre havde lagt til grund. Ifølge professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet vokser den offentlige sektor dermed med 4,5 milliarder kroner mindre end i regeringens oprindelige plan.
- Det kan omregnes til omkring 8.000 færre offentligt ansatte, vurderer Bo Sandemann Rasmussen.
- Havde man bevaret en vækst på 0,8 procent i den offentlige, ville man altså have fået 18.000 flere job i den offentlige sektor.