Den omdiskuterede EU-pagt er et direkte angreb på den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv fastsætter løn og ansættelsesvilkår.
Det mener formanden for 450.000 offentligt og privat ansatte i hovedorganisationen FTF, Bente Sorgenfrey.
"Det er jeg dybt bekymret for. Vi har et aftalesystem i Danmark, som er velfungerende, og som der har stået respekt om i mange år. Så det vil være helt uhørt, at EU skulle gå ind og blande sig i danske ansættelses- og lønvilkår," siger Bente Sorgenfrey til Newspaq.
Men i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri, der sidder i den anden ende af forhandlingsbordet, bliver oplægget til den såkaldte konkurrenceevnepagt tolket helt anderledes.
"Det står højt og tydeligt, at man i respekt for de nationale traditioner for dialog, for eksempel mellem arbejdsmarkedsparter, skal gå ind og kigge på lønniveauerne i de enkelte lande. Det er ikke det samme som at sige, at EU kan diktere lønniveauet i Danmark. Det er simpelthen overdrivelse af fakta," siger europapolitisk chef i Dansk Industri, Sinne Backs Conan, til Newspaq.
Dansk Industri støtter konkurrenceevnepagte, selvom de danske forbehold gør, at vi ikke kan sidde med ved forhandlingerne.
"Det resultat, som euro-landene når til enighed om, får direkte og stor indvirkning på dansk økonomi. Danmark bør også af den grund tilslutte sig pagten, og selvom vi står uden for euro-samarbejdet, kan vi godt tilslutte os pagten. Men konsekvensen af forbeholdet er selvfølgelig, at vi ikke kan deltage direkte i forhandlingerne," siger Sinne Backs Conan.