Den sveder. Den drukner. Og den har ingen mad.

Livet ser alt andet end lyst ud for isbjørnen, hvis man skal tro de mange advarsler fra miljøorganisationer og polarforskere.

Senest har USA sat isbjørnen på listen over truede dyrearter.

Men faktisk står de hvide bjørne lige nu på et højdepunkt i karrieren som verdens maskot. Isbjørnen har i hvert fald haft det langt værre, end den har i dag.

Det viser en gennemgang af forskning på området fra 1960 erne, som Nyhedsavisen har fået adgang til.

Jaget for skindet

I 1965 vurderede Den Internationale Sammenslutning af Polarforskere således, at den samlede bestand af bjørne var på cirka 8.000.

Det er langt mere end den nuværende vurdering, som lyder på mellem 20.000 og 25.000 styk.

Dengang var bjørnene ifølge forskerne især ofre for en intensiv jagt, og det fik forskerne til at kræve, at man begyndte at arbejde for at redde isbjørnen i langt højere grad, end man hidtil havde gjort.

»Anstrengelserne er langt mindre effektive end forventet,« skriver forskerne og tilføjer, at en begrænsning af jagten kunne være en god idé.

To tredjedel forsvinder

Det fik senere det daværende Sovjetunionen og Norge til at frede deres bestande, og det fik siden antallet af isbjørne til at vokse, og i 1980 erne nåede bjørnene det niveau, de har i dag.

I dag står isbjørnen dog over for nye udfordringer. Ifølge eksperterne vil to tredjedele af isbjørnene være forsvundet i 2050, og det skyldes den menneskeskabte globale opvarmning, som får temperaturen til at stige og isen omkring isbjørnene til at smelte.

Den udvikling står ikke til at vende, lige meget hvad vi gør ved vores CO2-udledning de kommende år, sagde direktøren for USA s Geoundersøgelser, Mark Myers, forleden til avisen New York Times. Det er den anerkendte isbjørneforsker Erik Born enig i.

Han pointerer dog, at det er meget vanskeligt at tælle isbjørne op. Og det var endnu vanskeligere uden nutidens teknologi. Tallene fra 1960 erne er ifølge ham i bedste fald rene gæt.

»Selv i dag er der for flere områder usikre tal. Man ved for eksempel ikke, hvor mange bjørne, der er i Østgrønland,« siger Erik Born.