Over de kommende 15 år vil 40.000 mennesker flytte til byerne. Dagligt. Det betyder, at landbefolkningen skrumper så meget, at der er markant færre til at dyrke fødevarer.
FNs særlige projekt om befolkningstrends anslår, at hvor 60 procent af Afrikas befolkning i dag lever på landet vil antallet i 2050 være faldet til 40 procent. Især unge fra landet er ved at gå ind i den digitale tidsalder.
Så hvem skal dyrke mad til snart 9 milliarder sultne munde? Små og store løsninger er under udvikling. At være farmer skal gøres attraktivt og umagen værd økonomisk.
One Acre Fund
Det amerikanske Center for Investigative Reporting er dykket ned i problemstillingen og fortæller, at der faktisk er initiativer, der går modsat trenden.
De fremhæver One Acre Fund (se video), der efter 4 år omfatter 100.000 fattige familier i Kenya, Rwanda og Burundi. Det er alle farmere med ganske små jordlodder. Og det både tjener og får mad i maverne.
Projektet er startet af en amerikansk MBA-studerende, der mente at bønderne i Afrika måtte lære bedre teknik, have moderne redskaber, bedre såsæd, mikrolån og marketingviden.
Senegal
I vestafrikanske Senegal har et projekt (anreva.org) med moderne landbrug demonstreret, at det kan lade sig gøre. For tiden er der 23 farme, der eksporterer 80 procent af fødevarerne.
[pagebreak]Et enkelt projekt med 40 deltagere har opnåede på få år et ordentligt liv på landet med en gennemsnitlig indkomst på 8.000 kroner om året, rapporterer Inter Press Service.
Projektet storproducerer, sælger lokalt og internationalt. Indsatsen er som udgangspunkt privat, men initiativet modtager støtte fra Senegals selv om lande som Spanien og Marokko, der helst ikke vil have så mange indvandrere.
Projektet i Senegal har skabt 7.000 job til unge i landbruget.
Unge gider ikke
Men det er ikke kun i Afrika, at unge smider hakken og køber en busbillet til den nærmeste by. Det sker også i USA og Japan.
USAs vicelandbrugsminister kalder problemet med at gennemføre generationsskift på landet ”epidemisk.” Mange farmerne i Japan skal pensioneres og der er ingen arvtagere.
I Filippinerne diskuterer man fødevaresikkerhed, når der er får få landmænd. I Thailand flygter unge risbønder til byerne. Industrialiseringen af landet er årsagen.