En analyse foretaget af the Economist viser, at havde kvinder i fattige lande blot samme ressourcer som mænd i landbruget ville der blive høstet betydeligt mere.
Det handler om adgang til frø, gødning og sprøjtemidler.
Analysen fra den såkaldte Intelligence Unit er foretaget på basis af tal fra FNs fødevareorganisation, FAO. Den viser, at høstudbyttet ville stige 20-30 procent, hvis kvinderne havde ansvaret for produktionen.
Lighed i markederne vigtig
Bag analysen står det multinationale selskab DuPont, der er storproducent af materialer til landbruget verden over. Resultatet viser, at fødevaresikkerheden i lande med anstrengte økonomier kunne blive betydeligt bedre.
Kvinder udgør i dag 43 procent af verdens landbrugere, men i adskillige lande har de dårligere adgang til produktive ressourcer end mænd. Produktionen i fattige lande kunne stige et par procent på den konto.
The Economist Intelligence Unit har studeret på mange tal og må konstatere, at i fattige lande er det betydeligt vigtigere at skabe lighed med arbejdspladsen end at skabe politisk lighed, når man taler om produktion af mad.