Jamila Lafta så sidste gang sin bror i fængslet i februar.

Hun besøgte ham i den amerikanske fangelejr, nær det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Bagdad. En sikkerhedsvæg af gennemsigtigt glas adskilte de to søskende.

Jamila måtte ikke røre ham. De talte gennem en telefon i væggen. Og den 34-årige søster blev rystet over, hvad hun hørte og så.

»Det er tydeligt, at min bror var blevet mishandlet psykisk. Og han var stærkt påvirket fysisk. Jeg kunne se på hans ansigt, at han havde tabt sig meget. Han var gul i hovedet, nedbrudt og afkræftet. De opholder sig i en stor sal med rigtig mange fanger. Der er næsten ikke noget plads til hver person. Han fik kun suppe og ris at spise. Han virkede meget urolig. Han sagde: Er der virkelig ikke forskel på fængslerne under Saddam og under amerikanerne? Det er næsten den samme behandling’,« fortæller Jamila Lafta over en telefon fra Bagdad til Nyhedsavisens tolk.

Slog fangerne

»Jeg har talt med andre pårørende til de fængslede. De fortalte, at amerikanerne i begyndelsen slog fangerne i fængslet, og at de udsætter dem for psykisk terror. Fangerne bliver truet med, at de aldrig kommer ud eller bliver sendt til Guantánamo. Betjentene råber og skriger af dem, og fangerne får ikke at vide, hvad de er anklaget for. Han har ikke villet sige noget om volden, så jeg kan ikke bevise det. Men han er heller ikke typen, der vil gøre os urolige. Da han blev tortureret under Saddam, klagede han heller ikke,« siger Jamila Lafta.

Danskeren (hans fulde navn er redaktionen bekendt) blev anholdt af de amerikanske styrker 8. december sidste år.

Ifølge amerikanerne er han tilbageholdt, fordi de undersøger, om han udgør en sikkerhedsrisiko. Ifølge Udenrigsministeriets oplysninger skulle han have befundet sig tæt på et våbendepot.

Men han blev frikendt for anklagerne 20. marts af en irakisk domstol i Bagdad, fortæller Jamila Lafta.

Sendte ham i nyt fængsel

Alligevel fortsatte amerikanerne med at tilbageholde ham og sendte ham til et nyt fængsel, siger hun.

Hvor han sidder nu, har hun ikke fået at vide, selvom hun har spurgt de lokale myndigheder flere gange.

»De siger, at de ikke ved, hvor han er. Vi er bange for, hvad der er sket for ham,« siger hun.

Jamila Lafta fortæller, at han kom til Irak, cirka to måneder inden han blev anholdt 8. december. Han skulle besøge familien, som han har gjort et par gange om året, siden Saddam faldt.

Danskeren besøgte også et lokalt partikontor for regeringspartiet Al-Dawa, som han selv er aktiv i.

»Lige pludselig kom amerikanerne ind på partikontoret. De havde mistanke om, at der var nogle ulovlige våben. Men de fandt ikke nogen,« siger hun.

Hvor ved du det fra?

»Jeg har talt med flere af de folk, der var omkring bygningen, og de pårørende til de andre fanger, der blev anholdt. Og han fortalte i fængslet, at de ikke fandt nogle våben. Han sagde: ’Fortæl hele verden, at jeg er uskyldig.’«

Hvordan skete anholdelsen?

»Det var meget voldsomt. Amerikanerne brækkede vinduerne ind og slog folk i ansigtet og sparkede. De punkterede deres biler, ødelagde billygterne og råbte og skreg.«

Hvornår fandt du ud af, at han var anholdt?

»Jeg hørte om det fra naboer til partikontoret cirka to uger efter anholdelsen. Jeg prøvede at undersøge det nærmere sammen med nogle familier, der stod i samme situation. Vi gik til et kontor, der har med fængslet at gøre. De sagde, at det var rigtigt, at han var anholdt. Men de kunne ikke forklare hvorfor. Og jeg måtte selv finde ud af hvor han sad.«

Hvorfor fortalte du ikke med det samme til de danske myndigheder, at han var anholdt?

»Vi var slet ikke klar over, at Danmark kunne hjælpe sine landsmænd på den måde. Det gør de irakiske myndigheder ikke,« fortæller Jamila Lafta.

Interviewet er oversat og godkendt af SK Tolkeservice og Jamila Lafta.