Oftest taber støttepartier - især de mindre af slagsen - vælgere, når de går i regering. Men sådan ser det ikke ud til at gå for Folketingets mindste parti, De Konservative.
Partiet står i en ny Voxmeter-måling foretaget for Ritzau til 5,0 procent af stemmerne. Den statistiske usikkerhed er plus/minus 1,3 procentpoint.
Sidste gang, det 101 år gamle parti kunne mønstre en vælgeropbakning over fem procent i en Voxmeter-måling, var i marts 2015 - altså for præcis to år siden.
En stor del af fremgangen kan tilskrives de tre konservative ministre, lyder vurderingen fra politisk kommentator Hans Engell, der selv var formand for De Konservative fra 1993 til 1997:
- K-ministrene har klaret sig godt. Ikke mindst Pape. Han har gjort sig meget synlig som justitsminister og fra start haft et "tough on crime"-program.
De Konservative fik med partiformand Søren Pape Poulsen det dårligste valg i partiets historie, da kun 3,4 procent af vælgerne satte kryds ved liste C 18. juni 2015.
I forbindelse med sommergruppemødet i august 2016 nåede partiet et nyt lavpunkt, da målinger fra Megafon og Epinion viste opbakning på kun 2,7 og 2,6 procent.
Men siden De Konservative 28. november trådte ind i regeringen med Venstre og Liberal Alliance, er det kun gået op i målingerne. I en Voxmeter-måling fra 21. november lå De Konservative til 3,0 procent.
Til sammenligning er Liberal Alliance gået fra 7,3 procent i november til 6,1 procent i den nyeste Voxmeter-måling.
LA har gjort det til en dyd at droppe deres mærkesager, og deres ministre er ikke kommet lige så godt fra start som K-ministrene, vurderer Hans Engell.
For både LA og K gælder, at de står over for deres største udfordringer i de kommende måneder, fortsætter kommentatoren:
- For De Konservative bliver det helt afgørende, hvordan boligskattesystemet lander. Hvis det går galt, kan det blive dyrt. Og LA skal jo selvfølgelig levere substantielle skattelettelser.
Med de fem procent er der stadig et stykke vej mod fordums storhed for De Konservative.
Partiet opnåede sit bedste valgresultat på 23,4 procent med statsminister Poul Schlüter i spidsen i 1984. Det udløste 42 mandater.
Men også Schlüter overtog et kriseramt konservativt folkeparti, der i 1975 med 5,5 procent havde fået partiets hidtil dårligste valg.
Siden gik det dog fremad ved fire valg i træk, før partiet i 1990'erne igen oplevede nedgang.
Således var det et vingeskudt parti, som Bendt Bendtsen (K) i 1999 satte sig i spidsen for. Det lykkedes dog formanden at stabilisere partiet omkring de 10 procent, hvilket lidt hånligt gav ham tilnavnet "Mr. 10 procent".
Voxmeter-målingen baserer sig på telefoninterview med 1034 repræsentativt udvalgte personer og er gennemført fra 6. til 11. marts.
/ritzau/