Karsten Hønge er beskæftigelsesordfører for SF. Han udlært tømrersvend og arbejdede i en længere årrække på forskellige byggepladser. Han er også tidligere fagforeningsformand gennem 16 år. Karsten vil især skrive om vilkårene på arbejdsmarkedet – altid med udgangspunkt i dem, som har mindst.
SIDEN JEG for flere årtier siden var tømrerlærling, har det været kendt, at man skal holde snuden langt væk, når man stødte på farlige kemikalier, med kryptiske navne som epoxy, isocyanater eller polyuretan. Skal man arbejde med den slags materialer, så påtager virksomhederne sig et stort ansvar for de ansattes helbred.
Vi skal have den store kost ud af skabet, når der skal fejes op efter skandalerne i Siemens og Vestas. Ansatte har blandt fået astma og kronisk eksem af arbejdet med stoffer som i årtier har været kendt som ekstremt farlige. Det skal have konsekvenser for både virksomhederne, Arbejdstilsynet, Arbejdsskadestyrelsen og den nuværende praksis med tildeling af de såkaldte ”smileyer”.
De ansatte bærer omkostningerne ved det usikre arbejdsmiljø. Udsættelsen for farlige stoffer har givet nogle arbejdere alvorlige men for resten af livet, og ansvaret ligger klart hos virksomhederne. Men vi skal samtidig have afdækket hvilken rolle Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen har spillet. Mange sager er behandlet gennem årene, men førte tilsyneladende ikke til, at der blev grebet ind over for virksomhederne. De ansatte eller fagforeningerne blev øjensynligt heller ikke involveret på baggrund af de løbende sager.
Taler Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen ikke sammen? Sidder de to statslige organer hver for sig i lydtætte rum, hvor den ene bevilger den højeste status for arbejdet med arbejdsmiljøet i virksomhederne, mens den anden på samlebånd afslutter sager med meget syge ansatte?
IDEEN MED ”smileyer” til seriøse virksomheder, der selv kan håndtere arbejdsmiljøet, er sådan set godt nok tænkt. Det betyder at Arbejdstilsynet kan koncentrere kræfterne om de firmaer, som ikke umiddelbart kan klare sig uden hjælp og vejledning fra Arbejdstilsynet. ”Den grønne kronesmiley” gives til virksomheder, som har gjort en ekstraordinær indsats for at sikre en høj arbejdsmiljøtilstand. Et privat certificeringsfirma bevilger disse smileyer.
Afsløringerne af Siemens og Vestas må føre til, at hele denne praksis tages op til kritisk gennemgang. Er det i virkeligheden sådan, at firmaer nærmest kan købe sig fri for besøg af Arbejdstilsynet? Det ser ud til, at smileyerne har været brugt som et skjold over for Arbejdstilsynet, som et middel til at holde både tilsynet, fagforeningerne og arbejdsmiljørepræsentanterne stangen.
Bag smileymærket har ejerne af virksomhederne grinet af systemet. De ansatte betaler prisen.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.