Denne weekend markerer 25-års jubilæet for en af verdens værste skibskatastrofer. Lørdag er det således et kvart århundrede siden, at færgen "M/S Estonia" sank på vej fra Tallinn i Estland til den svenske hovedstad, Stockholm.
852 mennesker omkom. Blandt dem var det estiske parlamentsmedlem Yoko Alenders far, sangeren og musikeren Urmas Alender.
I 1994 var Yoko Alender 15 år og boede i Stockholm. Hendes far var om bord på "Estonia" natten mellem den 27. og 28. september.
- Jeg var alene hjemme, og nogle af mine venner kom over om morgenen og spurgte, om det var rigtigt, at min far var om bord på færgen, fortæller hun til mediet News Now Finland.
- Vi gik ned til havnen, og vi ventede sammen med alle de andre mennesker, der også ventede på listerne over de overlevende. Det var stadig tiden, hvor man brugte faxmaskiner, så vi tilbragte hele dagen der.
- Hen mod aftenen stod det klart, fordi vejrforholdene var så dårlige, at kun ganske få mennesker havde overlevet. Og min far var ikke iblandt dem, siger hun.
137 mennesker overlevede ulykken.
Færgen skulle have sejlet fra Tallinn til Stockholm, da en bovport under et uvejr blev skadet. Vand trængte ind i skibet, som derefter sank. Det skete midt om natten, hvor mange passagerer befandt sig i deres kahytter langt under dæk.
- Det var en begivenhed, der berørte stort set alle i Estland, fordi det er så lille et land. Hvis man ikke kendte nogen, der var om bord på skibet, så kendte man nogle, der gjorde.
- Jeg tror, at alle i Estland husker, hvor de var, da nyheden kom. Det forklarer omfanget af katastrofen for det estiske folk, siger Yoko Alender.
Blandt de 852 omkomne var 501 fra Sverige og 285 fra Estland. Også fem danskere døde i forliset.
I juli i år tabte flere end 1000 pårørende og overlevende fra ulykken en retssag, hvor de ville stille skibsværftet, der byggede skibet, og selskabet, der sikkerhedsgodkendte det, til regnskab.
En domstol i Frankrigs hovedstad, Paris, afviste kravet om en erstatning på i alt 40,8 millioner euro - over 300 millioner kroner.
Det skete med begrundelsen, at sagsøgerne ikke kunne bevise, at der var en "grov eller bevidst fejl, der kunne tilskrives Bureau Veritas og/eller Meyer-Werft". Det skriver nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/