Danske fagforeninger får et kæmpe skulderklap, men også en røffel af danskerne i en ny undersøgelse.
Der er nemlig masser af ros for at skaffe smede, industriteknikere, elektrikere og andre på det danske arbejdmarked gode løn og arbejdsforhold.
Til gengæld mener danskerne, at fagforeningerne er for dyre og i en vis grad er styret af politiske partier.
Ifølge undersøgelsen, som er gennemført blandt knap 4.000 danskere af analyseinstituttet YouGov, mener næsten syv ud af ti danskere, at fagforeningerne er nødvendige for at sikre gode løn- og arbejdsforhold.
Næsten lige så mange danskere erklærer i YouGov-undersøgelsen, at fagforeninger har haft en positiv indflydelse på udviklingen af de danske arbejdsmarkedsmodel. Og kun hver tyvende dansker mener, at fagbevægelsen har bidraget negativt til udviklingen af det danske arbejdsmarked.
Konsensus om dansk model
To ud af tre danskere siger i samme undersøgelse, at fagforeninger bidrager til solidaritet og sammenhold indenfor forskellige fagområder.
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve mener, at fagbevægelsen overordnet set kan være yderst tilfreds med opbakningen.
- Undersøgelsen afspejler, at folk godt kan se, at fagbevægelsen spiller en central rolle for at sikre gode løn- og arbejdsforhold. Der er en generel konsensus om, at vi skal have et kollektivt aftalesystem i Danmark, siger han.
Men undersøgelsen afslører også, at danskerne nok er godt tilfredse med den vare, som fagforeningerne tilbyder, men at de synes, at prisen er i den dyre ende.
Mere end hver anden dansker erklærer i undersøgelsen, at fagforeningerne er for dyre, og kun 12 procent mener, at det er okay med kontingenter, der ofte ligger på 400 kroner eller mere om måneden.
Service og kontingent hænger sammen
Forbundsformand for Dansk Metal, Claus Jensen, fremfører, at fagbevægelsen opkræver det kontingent, der skal til for at levere den bedst mulige service til medlemmerne.
- Vi opkræver det kontingent, der er nødvendigt for at yde den service, som vores medlemmer forlanger af os. Det kan godt være at nogle af de gule organisationer skal tjene nogle penge. Men FH-organisationer skal ikke have et udbytte men kun varetage medlemmernes interesser bedst muligt, siger han.
Claus Jensen er glad for, at det store flertal af danskerne i undersøgelsen anerkender, at fagbevægelsen har bidraget til at skaffe gode løn- og arbejdsforhold og bidrager til solidaritet og sammenhold.
- Det ligger også i forlængelse af hele debatten om ulighed. Herhjemme er det lykkedes fagbevægelsen at undgå working poor og mennesker, der skal have to job for at kunne forsørge deres familie, siger han.
Kan ikke lukke øjnene for prisen
Fagforbundene kan ikke lukke øjnene for, at danskerne synes, at de er for dyre, mener arbejdsmarkedsforsker Bent Greve.
- Uanset om det er rigtigt eller forkert, at kontingentet er for dyrt, så er det en udfordring for alle de klassiske fagforbund, og noget man bliver nødt til at forholde sig til, siger Bent Greve.
Han peger på, at debatten om kontingenternes størrelse ikke er ny, og at langt de fleste fagforbund allerede i årevis har arbejdet på at skære til og minimere omkostningerne.
- Men det ændrer ikke på, at danskerne stadig mener, at det er dyrt at stå i en fagforening. Og faglige ledere må forholde sig til det, hvis man vil undgå, at flere flygter over til de gule og langt billigere fagforeninger, siger professoren.
Til gengæld kan faglige topfolk glæde sig over, at undersøgelsen viser, at flere danskere opfatter den som moderne end som gammeldags. Hvor 31 procent i undersøgelsen mener, at fagforeningerne er gammeldags, så mener 35 procent det modsatte.
Og det glæder Metal-formand Claus Jensen.
- Både teknologisk, digitalt og holdningsmæssigt mener jeg, at vi i fagbevægelsen flytter os mindst lige så meget som resten af samfundet, siger han og henviser til blandt andet digitalisering af a-kasser og fagbevægelsens deltagelse i disruptionråd.