Danskerne giver kommunerne en røvfuld: Behandlingen af ældre sejler

Ældreplejen i landets kommuner fungerer langt fra optimalt, mener borgerne i en ny undersøgelse. (Foto: Foto: Linda Kastrup/Scanpix/arkiv)

Ældreplejen i landets kommuner fungerer langt fra optimalt, mener borgerne i en ny undersøgelse.

Ældres forhold står højt på vælgernes dagsorden for kommunalvalget den 21. november, men den kommunale ældrepleje i dag får ikke høje karakterer.

53 procent, det vil sige godt halvdelen af de borgere, som har haft berøring med deres kommunes ældrepleje, er således enten "meget utilfredse" eller "utilfredse" med kommunens service på området. Kun hver femte vælger erklærer sig "tilfredse" eller "meget tilfredse" med servicen.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Kristeligt Dagblad.

De mange lokalpolitikere står dermed med en stor udfordring, for undersøgelsen viser også, at netop ældreplejen er det vigtigste tema for 41 procent af vælgerne, og det er langt flere end dem, der selv er eller har været i forbindelse med ældreplejen enten som bruger eller som pårørende.

Ud over ældrepleje anses "børn, unge og skole" samt "job og beskæftigelse" for de vigtigste emner ved kommunalvalget. De adspurgte har i undersøgelsen kunnet nævne op til tre emner, som de anser for de vigtigste.

Tidligere undersøgelser fra Kommunernes Landsforening, KL, og regeringen har ellers vist, at der blandt de ældre selv var stor tilfredshed med den kommunale service, men der kan være flere grunde til, at denne undersøgelse tegner et mere negativt billede. Det forklarer professor Tine Rostgaard fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,

"Det er rigtigt, at nogle undersøgelser har vist, at brugerne har været ret tilfredse, i hvert fald så længe man spørger overordnet til deres tilfredshed. I har spurgt bredt i befolkningen, det vil sige også blandt pårørende til ældre, og det er en af forklaringerne på, at opfattelsen er mere negativ. Generelt er der en opfattelse af, at ældreområdet hører til velfærdssamfundets klassiske kerneydelser til dem, der har gjort sig fortjent til ydelserne. Det er grundfortællingen om, at ældre har arbejdet hele livet, og at de er svage og derfor skal beskyttes. Derfor er der også en opfattelse af, at man især bør give flere midler til ældreområdet, mens eksempelvis indvandrere og kontanthjælpsmodtagere står sidst på listen over dem, der har gjort sig fortjent til at få mere," siger Tine Rostgaard.

Hun peger på, at der også er sket omlægninger af hjælpen til ældre de senere år. Hjemmehjælp er omlagt til hverdagsrehabilitering, hvor mange flere skal sættes i stand til at klare sig selv i hverdagen. Det kan være en god idé, hvis man for eksempel har brækket en hofte og skal i gang igen, men mange vil omfatte det som en forringelse, at de får hjælp til selvhjælp, når de har søgt om hjemmehjælp.

"Endelig har kommunerne skåret ned på servicen, især på hjemmehjælpen. Man kommer måske kun i bad en gang om ugen, hvor det tidligere var flere gange, man får ikke skiftet sengetøj så tit, og man får måske kun gjort rent hver tredje uge, hvor det tidligere var hver anden uge," siger Tine Rostgaard.

Forsker i velfærd, professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, RUC, er ikke overrasket over, at vælgerne prioriterer ældreområdet så højt.

"Det matcher meget godt, at folk ved, hvad kommunernes kerneopgaver er. Det er de brede velfærdsopgaver. At mange er utilfredse med ældreplejen afspejler, at der har været mange sager på ældreområdet om ældre, der ikke har kunnet komme i bad eller ikke har fået gjort rent. Det skyldes også, at kommunerne har haft meget stramme økonomiske vilkår de senere år, så der for eksempel bliver bevilliget færre hjemmehjælpstimer i mange kommuner," siger Bent Greve.