Hvad får jeg i pension, når jeg er færdig med at arbejde? Er der penge til et liv i sus og dus, eller skal man vende hver en femøre, når man skal nyde sit otium? Spørgsmålet om pension er centralt for danskerne, men også kompliceret. Derfor giver Avisen.dk dig det fulde overblik.

For de fleste danskere er pensionen en kombination af folkepension, privat pensionsopsparing og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Alle tal i artiklen er senest opdateret 15. februar 2018. 

Hvem kan få folkepension? 

Der er tre kriterier, som skal opfyldes, før man kan modtage folkepension i Danmark:

• Man skal være dansk statsborger.
  
  
• Have fast bopæl i Danmark.
  
  
• Have boet minimum tre år i landet, fra man fyldte 15, til man går på pension.

Man kan dog altid søge om folkepension, selv hvis man ikke lever op til kriterierne. Eksempelvis kan man stadig modtage folkepension, selvom man ikke er dansk statsborger, hvis man som minimum har boet 10 år i landet.

Hvad får jeg i folkepension?

Med andre ord kan stort set alle danske borgere eller indbyggere modtage folkepension. Beløbet består som oftest af to dele; et grundbeløb og et pensionstillæg.

Så hvad er folkepensionens grundbeløb?

For både gifte og enlige er folkepensionens grundbeløb i øjeblikket 6.237 kroner om måneden før skat. Hvis det ikke lyder af meget, er der ikke grund til panik. Man skal nemlig som udgangspunkt lægge pensionstillægget oven i.

Så hvad er folkepensionens pensionstillæg?

Her varierer det efter, om du er gift eller enlig.

• For enlige er pensionstillægget 6.728 kroner om måneden før skat.
  
  
• For gifte er pensionstillægget på 3.333 kroner om måneden før skat.

En enlig folkepensionist modtager altså 12.965 kroner om måneden før skat, mens en gift folkepensionist modtager 9.570 kroner om måneden før skat.

Hvornår får jeg pensionstillæg?

Ovenstående gennemgang er normalen i Danmark, hvis alle voksne i husstanden er pensionister og ikke arbejder ved siden af folkepensionen.

Men der er en række forhold, hvor man kan risikere at få mindre i pension. Pensionstillægget er nemlig afhængig af civilstand og indkomst.

Især hvis man som pensionist arbejder ved siden af folkepensionen, kan man blive trukket i pensionstillægget. Et pensionistægtepar bliver eksempelvis trukket i pensionstillæg, hvis deres samlede årsindkomst udover folkepensionen overstiger 142.800 kroner om året før skat.

For hver krone beløbet overstiger det, bliver der trukket 32 ører af ens årlige pensionstillæg op til en årsindkomst for ægteparret på 389.000 kroner om året før skat, hvor pensionstillægget helt frafalder. 

Hvis den ene ægtefælle ikke er pensionist, ses der bort fra ægtefællens første 22.800 kroner om året, hvorefter resten af beløbet indgår fuldt ud i udregningen sammen med ens egen indkomst ved siden af folkepensionen.

Hvis du ikke selv arbejder ved siden af folkepensionen og din ægtefælle ikke er på pension, kan ægtefællen tjene optil 244.000 kroner om året før skat, uden at dit pensionstillæg nedsættes. Herefter nedsættes tillægget og frafalder fuldstændig, hvis din ægtefælle tjener mere end 369.000 kroner om året.

Som enlig pensionist kan du tjene op til 71.200 kroner om året uden at miste en krone i pensionstillæg. Hvis du tjener mere bliver du dog ligeledes trukket og tillægget frafalder fuldstændig, hvis du tjener omkring 200.000 kroner om året før skat ved siden af din folkepension. 

Hvad er ældrechecken?

Oven i det samlede beløb kan man lægge ældrechecken, som folkepensionister modtager hvert år, hvis de har en formue under 86.000. Ældrechecken er på 17.200 kroner om året før skat uanset civilstand forudsat, at ens formue og indtægt er tilstrækkelig lav. 

Ældrechecken bliver ligeledes sat ned, hvis husstanden har anden indkomst end folkepension og frafalder for enlige helt, hvis man tjener mere end 71.200 kroner om året. Ældrechecken frafalder, hvis man er gift eller samlevende og husstanden har en samlet årlig indkomst over 142.800 kroner om året. 

Man kan udregne, hvad ens ældrecheck ender på her.

Man skal huske at betale skat af alle beløb. 

Hvad betyder de nye pensionsregler for mig? 

Sidste efterår blev reglerne for folkepension ændret. Det betyder, at du nu ikke længere modtager et brev fra Udbetaling Danmark, når du når pensionsalderen.

Og eftersom du selv skal ansøge om folkepension, betyder det, at du nu også selv skal huske, hvornår du er pensionsmoden.

Men hvornår kan jeg gå på pension?

Det har Avisen.dk allerede givet svar på her.

Hvad består min pension ellers af?

De fleste pensionister modtager ikke kun folkepension.

Det er normalt at have en privat pensionsordning, som også arbejdsgivere indbetaler til. Det kan du læse mere om her.

Derudover modtager stort set alle danskere ATP, der er et mindre tillæg til pensionen. Det har Avisen.dk allerede lavet en guide om, som du kan læse her.

Kilder: borger.dk, Ældresagen, ATP, Seniorhåndbogen.