For andet år i træk må danskerne på det private arbejdsmarked finde sig i rekordlave lønstigninger.
Timelønnede stiger blot 1,4 procent, mens funktionærer får to procent.
Det skriver Berlingske Business på baggrund af tal fra et bredt udsnit af medlemsvirksomhederne i Dansk Industri (DI).
"Både virksomheder og lønmodtagere har brudt mønstret med alt for høje lønstigninger. Det har jo betydet, at vi har mistet omkring en fjerdedel af vores industriarbejdspladser i de seneste ti år," siger Karsten Dybvad, direktør i DI, til Berlingske Business.
Efter sommerferien går overenskomstforhandlingerne i industrien i gang.
Og det er med truslen om flere udflytninger af job hængende over lønmodtagerne. Hvert år forsvinder omkring 5.000 industrijob nemlig til udlandet.
"Derfor skal vi ned på nogle lønstigninger, der er lavere end udlandets, og det er en proces, som først lige er begyndt," siger Karsten Dybvad til Berlingske Business.
Michael Svarer, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, mener, det kan blive en svær manøvre - især hvis Danmark får en ny regering.
"Hvis rød blok vinder valget, og efterlønnen bliver bevaret, kan det vende situationen på arbejdsmarkedet til fagbevægelsens fordel. I en situation med mangel på arbejdskraft vil lønmodtagerne automatisk presse lønnen op, også selv om det ikke gavner konkurrenceevnen," siger han til Berlingske Business.