Den danske rapper Peter Tindborg har tabt sit hjerte i El Alto, en superfattig by i det bolivianske højland.

Han har ganske enkelt ændret sit liv (indtil videre), så han kan blive i byen og arbejde med lokale rap-kunstnere og samtidig lave sit speciale til antropologistudiet.

Tindborg hænger ud med to lokale rappere, Grover Canaviri Huallpa og Rolando Cazaz Quispe, der begge er kendte i miljøet i Bolivia. Begge digter og performer både på spansk og aymara, et oprindeligt sprog i Andesbjergene.

Rapolitics

Oprindeligt var Peter Tindborg udsendt af den danske forening Rapolitics, der sendte tre danskere til Bolivia for at undervise lokale rappere.

Med en lokal partner arbejder han med marginaliserede unge og byliv i projektet Raptivismo en El Alto. Tindborg var coach for de unge, der alle lever et hårdt liv i fattige omgivelser. Målet er at nå ud til 2.000 unge i skoler, på gader og i fængsler.

”Rap bruges som en måde at få de unge til at snakke om politik og sociale problemer,” fortæller Peter Tindborg.

Sproget er urbant og ofte råt. Hiphop-kulturen sættes i Bolivia stadig sammen med vold og narko, men det er forkert. Rap er en effektiv politisk udtryksform.

El Alto, der i løbet af 15 år er vokset til en millionby, ligger i i fire kilometers højde på højsletten og omgiver sådan set Bolivia hovedstad, La Paz. El Alto er politisk sprængfarlig og indbyggerne spiller en meget aktiv rolle i landets konflikter.

Partneren

Den bolivianske partner hedder KAI og to af de aktive er rap-gruppen WaynaRap (ung rap på sproget aymara). Grover og Rolando er de to mest kendte rappere i landet. Miljøet er ikke stort. Forældregenerationen ser skævt til den slags spild af tid.

Hvor amerikansk hiphop taler mest om kvinder, penge og pistoler interesserer de bolivianske rappere sig mest for social ulighed, kønssygdomme og generationskløfter.

Der er en kvindegruppe, Lyrica Perfecta, der koncentrerer sig om vold mod kvinder og machismo (mandschauvinisme). Lyrica er to søstre, Zindy og Reina på 21 og 24, som hørte om KAI i radioen og har sluttet sig til projektet. Selv er de vokset op hos en enlig moder. 70 procent af kvinderne i El Alto er enlige forsørgere.

Socialt arbejde

Grover har udført socialt arbejde i 10 år i El Alto. Han og de andre fra KAI laver workshops for unge, hvor de bruger rap-teksterne til at udtrykke sig. En workshop kan for eksempel være for 15 gadebørn, der lever af at pudse fine folks sko eller sælge tyggegummi. I en pause mødes de i ”lokalet”, en fodboldbane af cement i La Paz.

Der bliver rappet uden manus (free styling), og de unge kan se og høre, hvad det hele er for noget. Ham den lyse gringo med det underlige sprog vækker en del opsigt, men budskabet om stilen går fint igennem. Nogle kursister har skrevet en tekst, som de opfører. Flere af dem er analfabeter.

Mellem korte fodboldkampe for at røre sig og tekst-arbejde med rim og rytme, øves der på fremførsel. En uge efter bliver teksterne indspillet i et værested for gadebørn. Her holder man også workshops i breakdance, en anden del af hiphop-kulturen. Som en del af den kulturelle helhed er der tilmed kurser i grafitti.

En del af noget større

KAI arbejder sammen med en boliviansk privat organisation med navnet Alalay ('jeg fryser'), der er startet for gadebørn og unge hjemløse af en ung studerende. Indtil nu er over 10.000 unge hjulpet. Alalay har afdelinger i andre dele af Bolivia også.

Danske Rapolitics håndterer 15 bolivianske rap-coaches i samarbejde med UNICEF. Tidligere har de fået støtte af den danske ambassades kulturfond. Indtil maj 2011 deltager 340 børn og unge i kurserne. Alle de unge fra El Alto får mulighed for at indspille deres nummer. Alt udgives af UNICEF på CD.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=IjIzpcaoFwA&feature=youtu.be[/youtube]