Selv om den gennemsnitlige løn er steget 3,6 procent på et år, kunne danske lønmodtagere købe en del mindre for pengene ved udgangen af 2022.
Reallønnen faldt samlet 5,2 procent, hvis man sammenligner niveauet i fjerde kvartal sidste år med samme periode året før.
Det viser en analyse fra Arbejdernes Landsbank, efter at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har offentliggjort nye løntal onsdag.
Faldet i reallønnen kan tilskrives to ting, skriver Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.
- For det første ramte inflationen det højeste niveau i 40 år.
- Og for det andet har lønstigningerne ligget meget stille til trods for et arbejdsmarked i høj fart med rekordhøj beskæftigelse og laveste ledighed siden 2008, lyder det.
Reallønnen betegner, hvad lønmodtagerne reelt får ud af deres indkomst. Hvis reallønnen stiger, kan forbrugerne få mere for deres løn end tidligere.
- Kort sagt har priserne bevæget sig langt hurtigere end lønningerne, og det har suget købekraft ud af danskerne.
- Det gør ondt og kan ikke undgå at påvirke privatforbruget hos mange danske familier, skriver han videre.
Ifølge Søren Kristensen, cheføkonom hos Sydbank, indeholder dagens tal dog ikke entydigt dårlige nyheder.
- Overordnet set bør man glæde sig over tallene, da en mere eksplosiv stigning i lønningerne kunne tyde på, at en omfattende overophedning af arbejdsmarkedet var undervejs.
- Det kunne lune i økonomien på kort sigt, men ville på den lidt længere bane føre til en større og mere omfattende nedtur, skriver han.
Fremadrettet findes alle ingredienser til at skabe nogle sprængfarlige overenskomstforhandlinger, lyder det videre.
- Det er svært at spå om, hvor forhandlingerne lander, men det er vores forventning, at de kan trække lønstigningerne op mod 4 procent eller endda måske højere.
- Her er den gode nyhed, at det ikke ville være et voldsomt problem for hverken konkurrenceevnen eller dansk økonomi i det hele taget, skriver Sydbanks cheføkonom.
/ritzau/