Den amerikanske centralbank (Fed) har kæmpet en indædt kamp for at få bugt med den buldrende inflation det seneste år. Det er sket med gentagne renteforhøjelser.
Men onsdag kan der være udsigt til den sidste af sin slags for nu. Det vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.
- I USA har man haft øjnene rettet stift mod inflationen. Men på de overordnede parametre har man egentlig fået meget godt styr på den, siger han.
- Den amerikanske inflation er faldet hver måned det seneste år, og forventningerne til inflationen er sideløbende droslet ned. Og netop forventningerne har stor betydning for centralbankens beslutning.
USA's centralbank hævede renten ti gange i træk, inden den blev fastholdt under det seneste rentemøde.
Onsdag, når der er nyt møde i banken, forventer Jeppe Juul Borre en rentehævelse på 0,25 procentpoint. Det har tidligere indikationer fra centralbanken også indikeret.
Centralbanker bruger renteforhøjelser som et værktøj til at håndtere inflationen - prisstigningerne - hvis den løber løbsk.
Det kan være svært for en centralbank at vide, hvornår renteforhøjelser har haft den ønskede effekt, forklarer han videre.
- Pengepolitik virker typisk med en vis forsinkelse. Hvis centralbanken hæver renten i morgen, rammer effekten ikke de finansielle markeder med det samme, siger han.
- Forsinkelsen kan være på op mod to år.
Et eksempel er Den Europæiske Centralbank (ECB), der begyndte at hæve den ledende rente for præcist et år siden.
I Danmark ramte det særligt danske boligejere med variabelt forrentede lån.
- Boligejerne oplevede en lidt højere rente umiddelbart efter, men det var ikke før 1. januar, at de oplevede et gedigent rentehop. Og de blev først for alvor ramt, da de skulle betale første termin 1. april.
- Så der gik hele ni måneder i det tilfælde.
Risikoen ved renteforhøjelser er, at det kan lægge for stor en dæmper på økonomien. Derfor forsøger centralbankerne at gå mellemvejen for at skabe balance, siger Jeppe Juul Borre.
- Den vil jo heller ikke risikere at ødelægge den vækst, som landet blandt andet oplever på arbejdsmarkedet.
Han forventer, at renteniveauet i den amerikanske centralbank forbliver højt i en længere periode.
- Det har tidligere været forventningen, at renterne skulle sænkes i 2023, men det tvivler jeg på kommer til at ske. Jeg tror, vi skal helt ind i 2024, før det sker.
/ritzau/