Danske arbejdspladser giver ramadanfri

Flere virksomheder tager særligt hensyn muslimske ansatte, der vil holde ferie i fastemåneden, ramadanen. DF tager afstand fra tendensen.
Mange muslimske ansatte er ikke at finde i kantinerne for tiden.
Mange muslimske ansatte er ikke at finde i kantinerne for tiden. Foto: Colourbox

En hel arbejdsdag uden mad og drikke kan være svær at gennemføre. Især hvis jobbet er fysisk krævende eller foregår i varme omgivelser.

Mange muslimer beder derfor om ferie eller fri under den månedlange faste, som i dag er gået ind i sin anden uge.

Og det får de lov til flere steder. Blandt andet hos vaskerivirksomheden Midtvask i Aarhus.

Til daglig arbejder der 170 ansatte med baggrund i 22 forskellige lande, men størstedelen af de muslimske ansatte er ikke at finde i vaskeriet for tiden. De har taget ferie på grund af ramadanen, og det er de i deres god ret til, forklarer tillidsrepræsentant, Liselotte Jensen.

Hun begrunder blandt andet med, at der i Midtvasks vaskerier kan blive meget varmt på grund af de maskinerne. Derfor kan firmaet ikke forsvare, hvis tørstende muslimer bliver dårlige, og derfor kan de bede om fri.

Ingen kabale

Også hos ISS og Arriva, der har medarbejdere fra henholdsvis 122 og 63 forskellige lande, er der forståelse for, at ramadanen ofte medfører et ferieønske.

”Selvfølgelig tager vi hensyn til, at nogle holder ramadan. Hvert år er der nogle, som ønsker fri, og det giver vi dem lov til,” siger Birgitte Volden, der er afdelingschef for 280 ISS-ansatte.

Hos ISS er der ingen politik om, at ramadanen giver ret til ferie, men så længe der bliver ønsket fri i god tid, er det ikke et problem.

”Det er ikke en svær kabale at få til at gå op,” tilføjer Birgitte Volden.


DF: dårlig ide

Hos Dansk Folkeparti er man ikke begejstret for, at der bliver vist særhensyn under ramadanen.

”Helt principielt mener jeg, at danske arbejdspladser bør være indrettet efter dansk kultur, og det derfor er de danske helligdage, man giver fri til,” siger medlem af integrationsudvalget Martin Henriksen.

Han anerkender, at private virksomheder kan tilrettelægge, som de vil. Han er dog overbevist om, at det sender et forkert signal i forhold til integration på det danske arbejdsmarked. Derfor mener Martin Henriksen, at bremsen for ramadanfri bør trækkes inden for det offentlige.

”Her bør der være officielle retningslinjer for, at man ikke tager kulturelle særhensyn,” slår han fast.


Noget for noget


Hos Midtvask har man taget det særlige hensyn siden 2005. Iifølge tillidsrepræsentant Liselotte Jensen medførte det i starten et par sure opstød fra de danske ansatte. I dag betragtes det ikke længere som forskelsbehandling.

”Det er blevet en helt naturlig ting, og når det så bliver jul, tager de muslimske ansatte til gengæld en tørn, så de danske ansatte kan holde fri,” siger hun og peger på, at der i de seneste år er sket en generel holdningsændring.

”Førhen var der den holdning, at alle skulle behandles lige, men folk er forskellige og har forskellige behov. Vi har også ansatte i skåne- eller fleksjob, og det er ikke kun muslimer, vi tager hensyn til,” siger hun.

Ramadanen
  • Ramadanen er den muslimske fastemåned.
    Den løber i år fra 1. til 31. august.
  • Ramadanen strækker sig over 29-30 dage uden mad, drikke, røg eller seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang
  • Undtaget fastereglerne: børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig. Syge eller rejsende skal faste ligeså mange dage på et andet tidspunkt. Kronisk syge kan i stedet betale 'fidyah' ved enten at give almisse eller mad til en fattig.
  • Fastemåneden afsluttes med en eid-fest.

Kilde: Wikipedia

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.