Ambitionerne bag erhvervsuddannelsesreformen hænger i en tynd tråd efter regeringens sparekrav. De senere år er de tekniske skolers overskud dalet, viser en analyse, som Ugebrevet A4 har gennemført. Og med kommende besparelser risikerer størstedelen af skolerne røde tal på bundlinjen. Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mener, at erhvervsskolerne skal have en hjælpende hånd i den kommende sparerunde.
Erhvervsskolerne mener at besparelserne vil spænde ben for ambitionerne i reformen.
- Det er ubegribeligt. Man har ophøjet uddannelserne med den ene hånd, men slår os med sparehammeren med den anden, siger Jakob Engel-Schmidt, EUD-direktør på Niels Brock i København og tidligere folketingsmedlem for Venstre, til Ugebrevet A4.
Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler og oplyser, at skolernes økonomi de seneste år har været under pres, fordi færre elever har valgt erhvervsuddannelserne.
- Vi kan under ingen omstændigheder hente besparelserne fra vores overskud eller på egenkapitaler. Vi kan kun finde pengene i undervisningen. Mange af de ting, der ligger i reformen af erhvervsuddannelserne, vil blive ramt, kritiserer han.
Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby (V) mener, at besparelser kan være sunde.
- Når man får offentlige midler og dermed bruger samfundets penge på at skabe gode uddannelser, så er det altid en sund øvelse at vende dem en ekstra gang og se, om de kan strække længere eller bruges mere hensigtsmæssigt. Det gælder alle områder, også erhvervsuddannelserne. Vi er midt i en reform, der styrker erhvervsuddannelserne. Vi følger implementeringen tæt. Derudover har regeringen og aftalekredsen en klar ambition om, at 25 procent af de unge vælger en erhvervsuddannelse i 2020. Det betyder, at erhvervsuddannelserne på sigt får tilført langt flere ressourcer, da en stor del af pengene følger eleverne, skriver ministeren i en mail til Ugebrevet A4
Ambitionen bag erhversuddannelsesreformen var, at danske unge skal have mulighed for en erhvervsuddannelse af høj kvalitet. Frafaldet skal begrænses og erhvervsuddannelserne være så tillokkende, at hver fjerde i en ungdomsårgang vælger en praktisk uddannelse fremfor en boglig. Reformen blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget, og Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti mener at erhvervsskolerne skal have en hjælpende hånd i forbindelse med den kommende sparerunde.
- En ting er med en grønthøster at hente penge ind, men de skal bringes klogt i spil igen. Vi er nødt til at se på, om man nogle steder skærer i benet, så pengene må føres tilbage, siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og understreger, at erhvervsskolerne bør prioriteres.