Som politiker går finansminister Bjarne Corydon (S) ind for at øremærke 12 ugers betalt barsel til mænd. Men som arbejdsgiver sætter han hælene i, når det drejer sig om at udvide retten til betalt barsel for knap 250.000 mænd ansat i det offentlige.
Ved de netop afsluttede overenskomstforhandlinger på statens område faldt fagbevægelsens krav om mere betalt barsel til mænd til jorden.
Dermed forventes kravet heller ikke opfyldt i de følgende forhandlinger for kommuner og regioner.
Modviljen vækker undren hos formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, der sidder med i hele forhandlingsforløbet.
"Jeg er virkelig forundret over at møde den her principielle modstand mod bedre barselforhold for mænd, når regeringen officielt siger, at det er noget, de går ind for," siger han.
Øremærket barsel i syltekrukken
Danske mænd har i dag ret til to ugers fædreorlov i forbindelse med barnets fødsel, mens 32 uger frit kan fordeles mellem fædre og mødre.
I regeringsgrundlaget fra oktober 2011 har S-SF-R-regeringen forpligtet sig til at øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden.
Overvejelserne er i dag sendt i udvalg, som af kritikere betegnes som en syltekrukke.
Enhedslisten mener, at regeringen nu misser muligheden for at sende et signal gennem de offentlige overenskomster.
"Vi mener generelt, at regeringen nærmer sig et løftebrud, da de indtil videre ikke har løftet en finger for at forbedre mænds barsel. Og det styrker ikke tilliden, at Corydon optræder så tilbagelænet, når der forhandles overenskomst for en så stor gruppe på arbejdsmarkedet," siger ligestillingsordfører Jørgen Arbo-Bæhr.
Ifølge kilder tæt på forhandlingerne blev kravet om mere betalt fædrebarsel taget af forhandlingsbordet som noget af det sidste.
Danske fædre er bagud
Arbejdsmarkedsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet er enig i, at regeringen forpasser muligheden for et vigtigt signal til arbejdsmarkedet.
"Mere fædrebarsel burde først og fremmest prioriteres i lovgivningen, men hvis man ikke engang som arbejdsgiver vil prioritere det, må det antages at ligge ret langt nede på regeringens dagsorden," siger ligestillingseksperten.
Danske mænd holder markant mindre barsel end i Island, Sverige og Norge, som alle udmærker sig ved at have øremærket længere barselsperioder til mænd.
På det offentlige arbejdsmarked i Danmark er forskellen dog blevet betydeligt mindre, siden fædre fik øremærket seks uger af den betalte barsel ved overenskomstforhandlingerne i 2008.
Ifølge en Momentum-analyse fra 2012 har offentligt ansatte mænds andel af den samlede barsel i perioden steget fra 11 procent til 19 procent.
"Vi ved, at øremærkning af barsel virker. I kommunerne har det allerede haft markant effekt, så det er helt oplagt, at det ville rykke endnu mere, hvis man udvidede rammen for betalt barsel til mænd," vurderer Anette Borchorst.
Vil mødre ofre deres barsel?
Kravet om mere betalt barsel til mænd ligger stadig på forhandlingsbordet i kommuner og regioner, hvor forhandlingerne kulminerer i de kommende uger.
Borgmester i Høje Taastrup, Michael Ziegler (K), som sidder i spidsen for de kommunale arbejdsgivere, har tidligere erklæret sig åben for at diskutere øremærkning af fædrebarsel inden for den eksisterende periode af betalt barsel.
Det vil i praksis sige, at mødre skal give afkald på en tilsvarende periode af den betalte barsel.
Det afviser Anders Bondo Christensen.
"Vi ønsker at udvide rammen for betalt barsel, og det er vi villige til at betale for inden for overenskomstrammen," siger han.
Socialdemokraternes ligestillingsordfører Rasmus Horn Langhoff ønsker ikke at kommentere på overenskomstforhandlinger, men fastholder, at at regeringen arbejder for at skabe bedre barselsforhold for danske mænd.
For at lægge pres på regeringen har Enhedslisten netop fremsat et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at at tage stilling til 12 ugers øremærket barsel til fædre inden den 1. juli 2013.