Landets arbejdsgivere skal tvinges til at reklamere bedre for deres ledige job.

Det mener Enhedslisten, der foreslår, at reglerne ændres, så det bliver en pligt for arbejdsgiverne at slå alle job op på Jobnet.dk, så der ikke kan puttes med jobbene.

Det sker efter, at en kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen og to eksperter i økonomi her på Avisen.dk har aflivet myten om, at der er 10.000 ubesatte job derude, som de arbejdsløse bare kan søge løs på.

"Vi må kunne forlange, at arbejdsgiverne helt automatisk og som fast standard siger: Vi har et ledigt job. Det slår vi op på Jobnet.dk," siger Christian Juhl, der er Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører.

Krig om tal

Forslaget rammer lige ned i en strid om tal og formuleringer.

Den 2. januar offentliggjorde Arbejdsmarkedsstyrelsen beregninger, der viser, at der i efteråret 2012 har været 10.000 forgæves rekrutteringer på de danske virksomheder.

Et tal, som i munden på flere arbejdsgivere og politikere - heriblandt den tidligere statsminister og beskæftigelsesministeren - blev til 10.000 ubesatte job. Og det er ikke det samme.

Hvis en virksomhed eksempelvis ansætter en selvlært håndværker, men har søgt efter en faglært, tæller det som en forgæves rekruttering.

Det skyldes, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har spurgt de medvirkende virksomheder, om jobbet er blevet besat af en person med andre kvalifikationer end de efterspurgte.

Enhedslisten mener, at arbejdsgiverne selv bærer en del af ansvaret for de forgæves rekrutteringer.

"De må lade være med at klynke, når rekrutteringen via deres netværk ikke fungerer," siger Christian Juhl, der mener, at arbejdsgiverne må oppe sig.

Arbejdsmarkedsstyrelsens undersøgelse kommer ikke med nogen forklaring på, hvorfor virksomhedernes rekruttering er kikset i 10.000 tilfælde.

Arbejdsgivere "hetzer" ledige

Nyheden om rekrutteringerne fik Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at skrive med store bogstaver. I en pressemeddelelse under overskriften "10.000 job kunne ikke besættes," siger interesseorganisationens direktør bl.a. følgende:

"Det må forventes, at jobcentre nu skærer ud i pap, at det er uacceptabelt, hvis ledige på dagpenge eller kontanthjælp ikke søger job, de kan bestride."

Enhedslisten mener, at det er et udtryk for en "hetz" mod de arbejdsløse.

"DA har haft en tendens til at sige, hvis ikke de kan få den kandidat, de vil have, så er det de arbejdsløses skyld, men sådan behøver det altså ikke at være. Hvis jobbet ikke er slået op på Jobnet eller andre jobportaler, så har de arbejdsløse jo aldrig haft en chance," siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.

Og det er derfor, han vil have lavet reglerne om.

DA: Nej tak til tvang

Arbejdsgiverne siger blankt nej til det røde forslag.

"Det er en dårlig idé set både fra virksomheden og fra lønmodtagernes side. Svenskerne har prøvet det med så dårlig resultat, at de har opgivet det igen," siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra DA.

Foreningen vil have frihed til både at netværke og headhunte, når der skal ansættes.

"Virksomhederne har en egen interesse i at finde den bedste til jobbet, og derfor er de også de bedste til at vurdere hvilke veje, der er den mest hensigtsmæssige i den konkrete ansættelsessituation," siger Jørgen Bang-Petersen.

Fri os fra bureaukrati

Venstre er helt på linje med arbejdsgiverne.

"Uanset hvordan man vender og drejer det, så mener jeg ikke, at Arbejdsmarkedsstyrelsens tal kan bortforklares. Der er ingen tvivl om, at der er tusindvis af virksomheder, der har oplevet, at de ikke har kunnet få besat ledige stillinger," siger Ulla Tørnæs, der er partiets beskæftigelsesordfører.

Efter hendes mening vil nye regler få jobmaskinen til at køre endnu langsommere, end den gør i dag.

"Der er rigtig mange, der bliver ansat fra mund til mund. Det ville være dumt at blokere for det ved at indføre mere bureaukrati. Det skal stadigvæk være muligt at få et job, hvis man banker på døren hos et firma for at søge uopfordret," siger MFeren.