Når bygge- og anlægsbranchen har så få indvandrere ansat i forhold til næsten alle andre brancher i landet, skyldes det ikke racisme, lyder det fra branchen selv.
"Vi kan selvfølgelig ikke totalt afvise, at diskrimination kan være en grund. Men vi mener, at hovedårsagen er, at man i bygge- og anlægsbranchen ansætter dem, man kender. Derfor kan det være svært for indvandrere at få en fod inden for døren, men det har ikke noget med racisme at gøre," siger Louise Pihl, der er afdelingschef i Dansk Byggeri, bygge- og anlægsbranchens interesseorganisation.
Indvandrere vil ikke være håndværkere
Et andet problem er ifølge Dansk Byggeri, at håndværksfag har lavere status blandt indvandrere end blandt danskere.
"Der er flere undersøgelser, som viser, at indvandrerne ser håndværksfagene som lavstatus," siger Louise Pihl.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik, så har bygge- og anlægsbranchen den næstmindste andel af indvandrere ansat. Og det er langt nemmere for nyuddannede murere af etnisk dansk herkomst, end hvis mureren er indvandrer.
Det viser tal fra Undervisningsministeriet.
Indvandrere skal dække fremtiden
Dansk Byggeri mener, at organisationen gør meget for at få flere indvandrere ind i bygge- og anlægsfagene. Den forsøger i samarbejde med erhvervsskolerne at give indvandrerne et netværk i branchen, så de nemmere kan få lærerpladser og job.
"Det er i vores interesse, at anden- og tredjegenerationsindvandrere også vælger bygge- og anlægsbranchen, da de udgør en relativt stor andel af de unge, og på sigt bliver der igen rift om arbejdspladserne," siger Louise Pihl.
Deltag i debatten om en ny integrationspolitik i København - klik her