Kun en ud af 75 ansatte på byggepladser hedder Muhammed, Mustafa eller Said.
Dermed er bygge- og anlægsbranchen den branche i Danmark med den næstmindste andel af ikke-vestlige indvandrere, viser tal fra Danmarks Statistik.
"Tallene viser, at branchen ikke gør det godt nok. Vi oplever firmaer, som tror, at indvandrere er dårligere håndværkere. De kan også være bange for, at indvandrerne ikke passer ind på arbejdspladsen, eller at firmaet mister kunder, hvis de sender en indvandrer ud for at udføre et stykke arbejde," siger Jens Juul, erhvervsuddannelseskonsulent i organisationen Danske Erhvervsskoler – Lederne.
Tal fra Undervisningsministeriet viser desuden, at en færdiguddannet håndværker med anden etnisk baggrund, har sværere ved at få arbejde end en etnisk dansk.
Kun 45 procent af murere med indvandrerbaggrund, der var færdiguddannet i 2008 har job, mens 65 procent af danske murere i dag har et job.
Samfundet stempler unge indvandrerdrenge
Integrationsekspert Jamilla Jaffer peger også på fordomme som et problem.
"Samfundet skaber et stigmatiserende billede af indvandredrenge, så de får svært ved at få arbejde og praktikplads," siger direktør Jamilla Jaffer, der er tidligere leder af fagbevægelsens videncenter for integration.
Det er ikke kun de lavtuddannede, der har problemer med at få job i byggebranchen. Også ingeniører med indvandrerbaggrund har svært ved at få foden indenfor på et byggeprojekt. Det viser en undersøgelse fra DTU, der er udarbejdet af forsker Annette Kamp.
"Det kan tyde på, at der er tale om diskrimination i et eller andet omfang i branchen. Det har tidligere undersøgelser peget på," siger Annette Kamp.
Ligestillingsforsker Karen Valeur fra RUC kalder situationen i byggebranchen for "pinlig".
"I andre vestlige lande er der langt flere indvandrere i bygge- og anlægsbranchen. Det er et problem, at vi i Danmark har så svært ved at integrere vores indvandrerdrenge på arbejdsmarkedet," siger Karen Valeur Sjørup.
Læs: Byggeriet: Vi er ikke racister
Indvandrere vil ikke være håndværkere
Hun peger dog også, at håndværkerfaget har lav status blandt indvandrerfamilier.
"Mange indvandrere kommer fra lande, hvor det at arbejde som håndværker ikke kræver en uddannelse," siger Karen Valeur Sjørup.
Det har de senere 10 års undersøgelser fra Rockwool Fondens forskningsenhed også vist.
"Indvandrere bedømmer håndværksfagenes status lavere og de akademiske fags status højere, end danskere gør. De har desuden svært ved at finde lærepladser, fordi de mangler det rette netværk. Derfor har branchen kun få ikke-vestlige indvandrere" siger seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, der står bag flere af undersøgelserne.
Bland dig i debatten om en ny integrationspolitik i København
Uddrag af andelen af indvandrere i procent i branche:
- Hoteller og restauranter 16,5 %
- Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 14 %
- Tekstil- og læderindustri 5,5 %
- Offentlig administration, forsvar og politi 2,2 %
- Bygge og anlæg 1,5 %
Kilde: Statistikbanken Danmarks Statistik.
Her kan du se resten af listen