Charlie Hebdo-attentatet i Paris chokerede hele verden, og rystelserne forplantede sig også til danske arbejdspladser. Men terrorhandlingen har ikke påvirket samkvemmet mellem etniske danskere og de kolleger, som bekender sig til den tro, som terroristerne skubbede foran sig under terrorhandlingen.
LÆS OGSÅ: Ingen islam-hetz på jobbet efter Charlie Hebdo
Det vurderer flere eksperter i integration over for Avisen.dk. Og det er et billede, man nikker genkendende til i busselskabet Arriva i København.
Chok
Da Avisen.dk satte en repræsentant for de etnisk danske buschauffører, Bent Børsting Jensen, og muslimske Murat Kekec med tyrkisk baggrund sammen for at diskutere tro og terror og hvad det alt sammen betyder for deres indbyrdes forhold, var det første gang, de overhovedet omtalte terrorhandlingen over for en kollega.
Begge var hjemme og hørte om de dramatiske begivenheder i Paris i radioen.
- Jeg tænkte: Det var da voldsomt – hvad gik der lige galt dér? Og så tænkte jeg på, at det var langt væk i Paris og ikke i vores egen andedam, fortæller Bent Børsting Jensen.
Hvorfor tegningerne?
Chocket var ikke mindre hos Murat Kekec.
- Jeg tænkte: Hvad skal det til for? Hvorfor skal 12 mennesker slås ihjel? Og så vendte jeg den om og spurgte, hvad satirebladets tegninger skulle til for, fortæller han.
Murat Kekec understreger dog, at han ikke dermed er på vej til at undskylde terroristernes drab på de franske tegnere.
- Vores tro er ikke at dræbe mennesker.
Total tavshed
Fordi den slags handlinger ligger Murat Kekec meget fjernt, faldt det ham heller ikke ind, at han nu skulle på arbejde, hvor nogle måske ville bruge terrorhandlingen imod ham eller aftvinge ham en afstandtagen. Det skete heller ikke.
- Jeg har ikke hørt noget fra kolleger eller kunder – hverken negativt eller positivt, siger han.
Bent Børsting Jensen kunne heller ikke drømme om at kæde terror sammen med nogle af dem, han arbejder med til daglig.
- Jeg tror ikke nogen herhjemme vil kunne finde på at drage andre til ansvar for noget, de ikke har haft noget at gøre med, siger han.
Mærkelige proportioner
Den eneste gang, Bent Børsting har hørt terroren i Paris omtalt på arbejdet, var, da en kollega i frokoststuen undrede sig over den store ståhej over 12 mennesker samtidig med, at der er slået 200.000 mennesker ihjel i Syrien.
- Jeg forstår sådan set godt synspunktet. Om det er krig eller ej, så tager man en anden mands liv, og det synes jeg er forkert, siger han.
Når nu religion og kultur absolut skal diskuteres, fordi journalisten insisterer på det, viser det sig, at Murat Kekec og Bent Børsting Jensen sagtens kunne samle sammen til en indholdsrig dialog over madpakken, hvis de endelig ville.
Ordentlige diskussioner tager tid
For Murat Kekec er aktivt troende – Bent Børsting Jensen, derimod, erklæret ateist med en overbevisning om, at religion er roden til alt ondt. Men de gider ikke og har heller ikke tid.
- Hvis Bent præsenterede det synspunkt ville jeg bare sige: Det er ok, du har det synspunkt, Bent. Vi er forskellige. Men når vi ikke har de diskussioner, er det jo også fordi, vi kender hinanden og har en gensidig respekt for hinanden, siger Murat Kekec.
LÆS OGSÅ: 10 år efter Muhammed-krise: Muslim reklamerer for satire
Bent Børsting Jensen giver ham ret og ser en risiko for, at for meget diskussion om emnet kunne bringe dem på afstand af hinanden.
- Det tager alt for lang tid, hvis vi kommer ind på det dér. Og hvis vi ikke får gjort diskussionen færdig, kommer der til at hænge et eller andet, siger han.
Arbejdsgivers holdning betyder meget
Begge medarbejdere giver deres arbejdsgiver, Arriva, en stor del af æren for, at forskelle i religion og kultur aldrig kommer til at spille en rolle på arbejdet. 29 procent af selskabets ansatte har anden etnisk baggrund end dansk, og Arriva har flere gange vundet priser for sin mangfoldighedsledelse.
Det mærker man som medarbejder helt praktisk ved, at julefrokosten samler fulde huse, fordi alle er tænkt ind i arrangementet. Og ved, at man beder som den mest naturlige ting i frokoststuen, hvis det er det, man har behov for.
- Det handler også om personalepolitikken. Når personer med anden etnisk baggrund stiger i graderne som for eksempel vores driftsleder har gjort, så hjælper det på integrationen i et firma, mener Bent Børsting Jensen.