Nu er den gal igen. Nu bliver der lagt afstand, og integrationen sættes tilbage!
Muhammed-krisen skabte store konflikter i det danske samfund for 10 år siden. Derfor kunne man frygte, at der igen ville opstå gnidninger på arbejdspladserne mellem etniske danskere og muslimske indvandrere i kølvandet på angrebet på det franske satireblad Charlie Hebdo i januar.
En terrorhandling, der blev begået i Islams navn og kostede 12 mennesker livet.
Men på de danske arbejdspladser er stemningen stort set upåvirket af begivenheden. Det vurderer flere eksperter i integration på arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Buschaufførerne Bent og Murat: Ikke tid til religionskrig
Ifølge integrationskonsulent Anthony Sylvester fra fagforbundet 3F ramte Muhammed-krisen i 2005 meget hårdere ude på arbejdspladserne.
- Muhammed-krisen ramte arbejdspladserne som et chok og skabte mange spændinger. Vi blev bedt om at komme ud og mægle. Så straks efter Muhammed-krisen satte vi ind med en sværm af kurser, temadage og arrangementer på arbejdspladser, der handlede om integration og mangfoldighed på arbejdspladsen. Og noget tyder på, at vi har haft succes, siger han.
Ren idioti efter Muhammed-krisen
Etniske danskere og muslimer er blevet bedre til at omgås hinanden på jobbet.
Og det kan også aflæses på den relativt udramatiske reaktion på Charlie Hebdo-attentatet, mener Yasar Cakmak, der er formand for Rådet for Etniske Minoriteter, der rådgiver regeringen i spørgsmål om integration.
LÆS OGSÅ: 10 år efter Muhammed-krise: Muslim reklamerer for satire
Det glæder ham, at terrorhandlingen i Paris ikke har skabt samme modreaktion som under Muhammed-krisen.
- Retorikken dengang under Muhammed-krisen var grusom og uacceptabel. Det var ren idioti. Der blev pisket en ubehagelig stemning op, hvor muslimer enten var ’med os’ eller ’mod os’ og blev aftvunget en troskabsed over for demokrati og ytringsfrihed. Noget, som de måske hverken havde lyst til eller følte sig forpligtet til, siger Yasar Cakmak.
Terror-angrebet i Paris har tilsyneladende heller ikke betydet, at etniske danskere går på listesko omkring muslimske kolleger.
62 procent er ikke blevet mere forsigtige eller tager flere hensyn til muslimske kolleger i kølvandet på Charlie Hebdo.
Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har foretaget for Avisen.dk blandt 1.059 personer.
28 procent har ingen muslimske kolleger eller bekendte, mens 9 procent i højere eller mindre grad har ændret opførsel i forhold til muslimske kolleger.
Ros til Helle Thorning
Torben Møller Hansen er direktør i Foreningen Nydansker, som arbejder for integration af etniske minoriteter på det danske arbejdsmarked.
Udviklingen markerer en tilbagevenden til den stærke danske arbejdsmarkedskultur, hvor man ikke gør politik og religion til stridspunkter, mener direktøren.
- I den aktuelle sag med Charlie Hebdo var det af uvurderlig stor betydning, at vores statsminister ligesom andre europæiske statsledere med det samme var ude og reagere med fordømmelse på den ekstreme krisehændelse. Men samtidig lagde vægt på, at den intet har at gøre med den almindelige muslimske medborger, siger Torben Møller Hansen.
"Har terrorhandlinger som det nylige angreb på det franske satireblad Charlie Hebdo betydet, at du er blevet mere forsigtig og tager flere hensyn i din omgang med muslimske kolleger og bekendte?"
- Slet ikke: 62 pct.
- I mindre grad: 5 pct.
- I nogen grad: 3 pct.
- I høj grad: 1 pct.
- Jeg har ingen muslimske kolleger eller bekendte: 28 pct.
- Ved ikke: 1 pct.
Kilde: Wilke for Avisen.dk. Undersøgelse blandt 1059 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.