For 10 år siden var tyrkiskfødte Mehmet Yüksekkaya harm modstander af Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. Nu optræder han med satirebladet Charlie Hebdo i hænderne på et opslag på sin Facebook-profil, uden at hans muslimske venner har taget anstød af det.
I den mellemliggende periode er der sket meget med muslimernes holdning til den satire, der drejer sig om deres religion, konstaterer integrationskonsulenten.
Muslimer har lært lektien
Han skrev tilbage i 2008 en bog om indvandrernes mangel på forståelse for de uskrevne regler, der gælder, når danskere omgås hinanden. Når det gælder ytringsfrihed og latterliggørelse af deres profet, har muslimske indvandrere imidlertid lært lektien.
- Der er kommet en erkendelse blandt muslimer af, at det dér med ytringsfrihed vejer tungt i vesten. Her er man parat til at kæmpe hårdt for den ret, og det aftvinger en form for respekt. Så selv om man ikke er ellevilde med ytringsfriheden, der den går ud på at gøre grin med Muhammed, så har man affundet sig med den, siger Mehmet Yüksekkaya.
Som Avisen.dk skriver i dag, har er stemningen mellem etniske danskere og muslimer på danske arbejdspladser relativt upåvirket efter Charlie Hebdo-attentatet.
LÆS OGSÅ: Ingen islam-hetz på jobbet efter Charlie Hebdo
Det forstår Mehmet Yüksekkaya godt, men år han selv står frem og ’reklamerer’ for Charlie Hedbo, hænger det dog også sammen med, at han trods sin muslimske baggrund ikke betragter sig selv som religiøs og derfor ikke har helt så mange følelser i klemme. Og at han anser det franske satireblads ærinde for at være noget anderledes end Jyllands-Postens i sin tid.
- Jyllands-Posten havde en anti-islamisk og anti-muslimsk dagsorden og publicerede tegningerne for at provokere. Det har længe været en avis, hvor de højreorienterede præster, debattører og anti-islamiske kræfter lufter deres tanker om muslimer og indvandrere. Charlie Hebdo er derimod et blad, hvis eksistensberettigelse er satiren, og bladet går efter alt og alle, siger han.
Danskerne fastlåst i synet på muslimer
Med det ryk, der er sket med muslimske indvandrere i forhold til vestlige værdier, mener Mehmet Yüksekkaya, at det nu er på tide, at vi i vesten også rykker os i forhold til indvandrerne.
LÆS OGSÅ: Buschaufførerne Bent og Murat: Ikke tid til religionskrig
- Muhammed-krisen har haft stor indflydelse på muslimernes selvforståelse, men har ikke rykket særlig meget ved vesterlændinges syn på almindelige muslimske indvandrere, lyder hans status.
De rabiate er få, men stærke
Det gjorde vi ellers klogt i for ikke at give skubbe dem i hænderne på de rabiate kræfter, der stadig er der, mener han.
- Førhen, når de rabiate kræfter råbte og skreg, var der rigtig mange, der fulgte efter. Det er der ikke mere. Den almindelige muslim gider ikke høre på deres ævl om krig, konflikter og ballade. Talmæssigt står de rabiate derfor ikke stærkt. Men de er udkrystalliseret og står stærkt på den måde, påpeger Mehmet Yüksekkaya.