Statsminister Mette Frederiksen (S) har omtalt det budgetforslag, som EU-Kommissionen har fremlagt for perioden 2021-27, som "fuldstændig gak".
Men Danmarks mål, som deles af Holland, Østrig og Sverige, om et budget på maksimalt "1,00 procent af bruttonationalindkomsten" (bni), afføder nu en reaktion fra direktøren for EU-Kommissionens generaldirektorat for budget.
- Hvis målet er at præsentere sig selv som den hårdeste negl i forhandlingerne og sigte mod et budget på én procent - hvilket i øvrigt aldrig har eksisteret i EU - så spørger jeg mig selv: Tjener du virkelig dine borgeres økonomiske interesser? Det er jeg ikke så sikker på, siger Gert Jan Koopman.
Før et EU-topmøde i oktober kritiserede Frederiksen over for Jyllands-Posten det forslag, som kommissionen havde fremlagt. Især hæftede hun sig ved stigende udgifter til administration.
Gert Jan Koopman peger på, at inflation og vækst er hovedårsager til, at budgettet stiger. Storbritanniens forventede farvel til EU er en tredje betydelig grund.
Nye prioriteter tegner sig for 25 procent af årsagen til, at alle medlemslande nu - ifølge EU-Kommissionen - bør betale mere.
Man lægger desuden op til at fjerne rabatter, som Danmark sammen med fem andre lande har fået i deres bidrag.
For Danmarks vedkommende vil bidraget i 2027 være på 3,12 milliarder euro (23,31 milliarder kroner) mod 2,51 milliarder (18,75 milliarder kroner) i år 2020.
Der bliver tale om en gradvis stigning over den syvårige budgetperiode.
Mange lande, herunder Danmark, understreger i oplæg til de svære forhandlinger, at man er "nettobidragyder" og henviser til danske beregninger.
Men sådanne beregninger er meget mangelfulde. Det mener Gert Jan Koopman, som blandt andet peger på, at de teknisk set ikke afspejler 40 procent af de forslag, der er i oplægget til perioden fra 2021 til 2027.
Desuden tager de ikke højde for positive effekter af EU-programmer, og de medregner ikke fordelen af det indre marked.
Vil man skære i eksempelvis et forskningsprogram som Horizon Europe, hvilket Danmark dog ikke vil, så vil det i sidste ende koste for borgerne, mener budgetchefen.
- Hver euro man putter ind i disse programmer, giver et ekstremt godt udbytte. Så man kan godt skære, men i virkeligheden skærer man bare potentiel vækst. Det giver ingen mening, siger Koopman.
Denne økonomiske fordel er ifølge Koopman mellem syv og otte gange så stor som Danmarks samlede bidrag til budgettet.
Det tal er baseret på beregninger fra blandt andet den tyske tænketank IFO og Bertelsmann Stiftung.
Der findes dog næppe lande, som reelt tror på, at det er muligt at nå til enighed om et budget på en procent af bni.
Tirsdag er 17 EU-lande samlet i Prag om et klart budskab. De samhørigheds- og strukturfondsmidler, som primært går til østeuropæiske lande, skal bevares på det aktuelle niveau. Disse midler sigter mod at udligne regionale forskelle.
Et land som Danmark får kun i meget begrænset grad glæde af disse midler, som er den største post i budgetforslaget.
/ritzau/