Mens fagforeninger for smede, hjemmehjælpere og tømrersvende kæmper for at standse den årelange medlemsflugt, bliver medlemslisterne stadig længere hos fagforeninger for ingeniører, jurister og gymnasielærere.
Gennem det seneste år har 3.000 flere højuddannede meldt sig under fanerne hos Djøf. Det samme er tilfældet hos Dansk Magisterforening, mens Ingeniørforeningen kan prale af næsten 4.000 nye medlemmer.
Formand i Djøf, Lisa Herold Ferbing, mener ikke, at successen skyldes, at det er lettere at være fagforening for højtuddannede end ufaglærte og kortuddannede.
"Jeg tror, at alle faglige organisationer bliver bedømt på deres evne at levere de klassiske ydelser samt de ydelser, som også forventes af en fagforening i dag. For eksempel rådgivning i forhold til stress, arbejdsløshed og karriereudvikling. Der tror jeg altså ikke, at der er forskel," siger hun.
Studerende garderer sig mod ledighed
Som Avisen.dk skriver i dag, har flere af de 'røde' fagforeninger så småt bremset medlemsflugten - lige som enkelte nu høster flere medlemmer efter mange års nedtur.
LÆS OGSÅ: Bunden er nået: Flere vil i fagforening
Medlemsflugten har dog aldrig for alvor bidt på de højtuddannedes fagforeninger på AC-området (Akademikernes Centralorganisation, red.).
Tværtimod er det gået støt fremad i takt med en stigning i antallet af nyudklækkede akademikere og en tårnhøj ledighed blandt de nyuddannede.
Det betyder for eksempel, at mange studerende sørger for at melde sig i a-kasse i god tid - og får medlemskab af fagforeningen som en pakkeløsning.
Djøf afviser dog, at de kommer sovende til successen.
"Der bliver spyttet flere ud fra universiteterne, men jeg mener ikke, at vi får noget forærende. Vi arbejder hårdt og målrettet på at kunne tilbyde de rigtige ting, og jeg oplever, at folk er kritiske omkring deres valg. Og hvis ikke man kan levere varen, melder de sig ud," siger Lisa Herold Ferbing.
Ekspert: Fri for gul konkurrence
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen har vedvarende kritiseret de røde fagforeninger for at være for sløve til at anerkende udfordringerne og tage kampen op.
Omstillingsviljen har været større blandt de højtuddannedes fagforeninger, mener han.
"Men akademikernes organisationer får meget af successen forærende. Både fordi de har et voksende potentiale i form af flere og flere unge, som tager en lang videregående uddannelse. Men også fordi de ikke er presset af billige alternativer. Selv om der officielt er fri konkurrence, er der ingen konkurrence," siger professoren fra Aalborg Universitet.
Læs også: Her skrider medlemmerne også
De såkaldt 'gule' fagforeninger som Krifa og Det Faglige Hus er ikke overenskomstbærende - og har med lave kontingenter lokket mange medlemmer væk fra de klassiske røde fagforeninger.
Alligevel mener Flemming Ibsen, at medlemsfremgangen hos de højtuddannedes organisationer kan tjene som inspiration for LO-forbund som for eksempel 3F, HK eller Dansk Metal.
"For eksempel har de ingen lokalafdelinger med formænd, sekretærer og så videre. Det hele kører centralt, og det er en del af grunden til, at prisen for medlemskab er omkring halvdelen af for eksempel 3F. Samtidig er de dygtige til at organisere unge. Blandt andet ved hjælp af billige forsikringer og rabat på bøger, som nærmest kan gøre de første mange års medlemskab til en overskudsforretning," siger han.