Bolivias midlertidige regering anklager landets afsatte præsident Evo Morales for terrorisme og tilskyndelse til vold.
Det oplyser den midlertidige regering i en meddelelse fredag aften.
Det sker, efter at Morales angiveligt har opfordret demonstranter til at opretholde blokeringer af veje i det kriseramte land.
Indenrigsminister Arturo Murillo har indleveret en officiel klage til føderale anklagere i La Paz.
- Vi går efter at få den hårdest mulige straf for tilskyndelse til vold og terrorisme, siger ministeren.
Morales er flygtet til Mexico, efter at han trak sig som præsident den 10. november.
Hvis han bliver sigtet og dømt, som den midlertidige regering ønsker det, kan han få op til 30 år bag tremmer.
Fredag aften har den midlertidige regering i en separat meddelelse inviteret oppositionen og demonstranter til at deltage i forhandlinger lørdag i håbet om at bringe en ende på den værste politiske krise i landet i 16 år.
La Paz har været plaget af demonstranters blokeringer i ugevis, hvilket har medført mangel på både mad og brændstof.
Den officielle anklage mod Morales kommer, mens kongressen i Bolivia debatterer, hvornår der skal afholdes et nyt valg i Bolivia.
Det nye valg anses som afgørende for at løse konflikten, der brød ud efter valget den 20. oktober.
Her søgte Morales, der er Bolivias første præsident fra landets oprindelige folk, genvalg til præsidentposten. Morales hævdede, at han vandt valget, men oppositionen anklagede ham for valgfusk.
Det er efterfølgende blevet bekræftet af en rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).
Mindst 32 personer er blevet dræbt, efter at urolighederne brød ud i landet. Herunder er 17 omkommet i sammenstød med sikkerhedsstyrker, som forsøgte at bryde demonstranternes blokeringer.
Morales anklager sikkerhedsstyrkerne for at medvirke til et "folkemord" på hans støtter blandt Bolivias oprindelige folk. Onsdag opfordrede han angiveligt oppositionsledere til at opretholde blokaderne.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP