Jan Andreasen er HF-lærer og studievejleder på Frederiksberg HF. Og medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.
Jan har kæmpet for folkeskolen i mange år. Han har været skolebestyrelsesformand på Nørrebro og medstifter af Forældreforeningen Brug Folkeskolen.
Politikernes reform-amok kan give ham gåsehud. Og hans foretrukne skydeskive har i de senere års debat været folkeskolereformen og uddannelseseliten.
Jan blogger om samfundsforhold af enhver slags, med uddannelse og ungdomskultur som hans spidskompetance.
TAVSHED OG DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER. Ingen vil påtage sig ansvaret for, at regeringens målsætning – fra foråret 2016 – om, at 700 flygtningebørn skulle i privatskole, langt fra er blot i nærheden af at blive opfyldt.
Berlingske har, her et år efter, fundet frem til kun 10 flygtningebørn, som kommunerne har bedt privatskolerne om at undervise.
DER VAR ELLERS INGEN GRÆNSER for regeringens store ambitioner. 700 flygtningebørn ville, ifølge daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby ’være et godt sted at starte’.
Og hun lagde bestemt ikke fingrene imellem i maj 2016:
’De frie skoler er en del af et samfund, der står med en ekstraordinær opgave. Skolerne må spørge sig selv, om de ser sig selv som små isolerede enklaver – eller om de ser sig som en engageret og aktiv del af vores brede grundskolesystem. Jeg håber, at den enkelte bestyrelse på de frie skoler vil påtage sig opgaven’, udtalte Ellen Trane Nørby dengang til Berlingske.
Privat- og friskolerne - som får 75 procent af deres udgifter dækket af staten – var både positive og forbeholdne, overfor at skulle modtage de 700 flygtningebørn:
’Friskolerne har en rolle at spille her. Men hvis prisen bliver for lav, kan det tvinge os til at bruge den ret, vi har til at sige nej … Hvis kommunerne vil bruge friskolerne, kan jeg frygte, vi skal være billigere. Det kan skade kvaliteten, og det vil skolerne ikke være med til’, udtalte Peter Bendix Pedersen, der er formand for Dansk Friskoleforening.
ALLE PLEJER JO - I SKÅLTALERNE - at være enige om, at privatskolerne skal påtage sig et ’socialt ansvar’. Også privatskolerne selv. Og man kan da også glæde sig over, at privatskolerne altid har de bedste intentioner.
Men, der er også altid lige et men:
’Mit indtryk er, at vores skoler meget gerne vil bidrage. Men jeg må også sige, at værdierne er et argument, vi møder, når vi taler med skolerne. Husk på at det er forældrenes skoler. Ikke statens eller kommunens,’ siger privatskolernes formand Karsten Suhr til Berlingske.
KENDSGERNINGERNE ER IMIDLERTID at ingen i dag vil påtage sig ansvaret for, at kun 10 flygtningebørn er blevet henvist til privatskolerne. Hvilket desværre betyder, at folkeskolerne er alene om at løfte opgaven med at integrere flygtningebørnene.
Og det har udviklet sig til et ikke særlig kønt abekasteri mellem undervisningsordførerne fra diverse partier på Christiansborg, privatskole-foreningerne, KL og undervisningsministeren om, hvorfor der ikke er sket noget.
Undervisningsminister Merete Riisager har erklæret, at hun er ’åben over for at se på justering af rammerne’.
Det er det samme som at sige, at hun ikke har tænkt, at foretage sig noget.
I STEDET FOR AT SIDDE med hænderne i skødet, bør ministeren hurtigst muligt tage kontakt til privatskoleforeningerne og KL. Indkalde til et møde. Så man i fællesskab kan finde en løsning til glæde for alle. Ikke mindst flygtningebørnene.
Privatskolernes har naturligvis deres frihedsgrader. Men privatskolerne er også en del af samfundet. Skatteyderne betaler trods alt 75 procent af privatskolernes udgifter. Og hvorfor skulle privatskolebørnene dog ikke have glæde af at gå i skole med flygtningebørn? Jeg er ikke et sekund i tvivl om at det vil være berigende for alle. Både for flygtningebørnene og privatskolebørnene.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.