Blogger: LA er teenageoprøret for den generation, der bliver meget sent voksen

Politisk chef i tænketanken Cevea. Tidligere har Kasper arbejdet med den internationale markedsføring af Danmark som madland, og før det var han pressechef i Københavns Kommune. Kasper har ved siden af sit arbejde med politik og journalistik er dybt engagement i dansk mad- og fødevarekultur

DE UNGE ER IKKE utilfredse med velfærdstaten. Men alligevel stemmer de på Liberal Alliance. Det er måske fordi, de bliver senere voksne, og slæber teenageoprøret mod mor og far med ind i stemmeboksen.

Med en vis bestyrtelse konstaterede det politiske Danmark, at det som på overfladen var et smalt liberalt protestparti, Liberal Alliance, i virkeligheden var den politiske stormagt blandt unge danskere.

23 % af de unge danskere ville stemme Liberal Alliance, fortalte Altinget os sidste år.

I TÆNKETANKEN CEVEA, der ideologisk er nært knyttet til den kollektive samfundsmodel, vi har udviklet i Skandinavien, spurgte vi os selv, om det var sådan at unge mennesker simpelthen afviste velfærdsmodellen?

 I løbet af foråret designede vi et sæt meningsmålinger, der blandt andet vurderede unge danskeres forhold til alle velfærdsstatens serviceområder. Fra politi og retsvæsen til sundheds, ældre og uddannelsespolitik. Samtidigt undersøgte vi, om det var sådan, at der blandt unge var en afvisning af overførslerne i Danmark. Altså om de mente, dagpengene og kontanthjælpen var for gavmilde ydelser, og om for mange fik dem udbetalt?

Man kunne frygte, at de yngres opbakning til velfærdsstaten kunne være mindre, end deres forældres.

STORT SET ALLE reformer, der har justeret konkurrenceevne og arbejdsudbud og nedbragt trækket på de offentlige kasser uden undtagelse, har ramt yngre hårdere end ældre.

Det er de unge, der skal blive på arbejdsmarkedet til de er 73 år. De er dem, der ikke fik efterløn, førtidspensionen kunne de ikke få, de har fået lavere ydelsesniveauer på dagpengene, kortere sikringsperioder. Der var SU-reform, vores boligpolitik beskytter deres forældres friværdi, men der er ingen betalelige boliger til unge osv. osv.

Det skal ikke misforstås, som om at jeg er uenig i mange af de her reformer. Der er ingen grund til at pacificere så mange unge på førtidspension eksempelvis. Men alt andet lige er velfærdsstatens tilbud og sikring af unge danskere hel indiskutabelt ringere, end det deres forældre har kunnet regne med.

Det ville jo ikke være unaturligt, hvis det havde kølnet de yngre generationers begejstring for vores samfundsmodel - al den tid at der både fordelingspolitisk og i velfærdsstaten er mere til deres forældre end til dem.

Men det er ikke tilfældet.

DET OPLØFTENDE ER, at de yngre danskere faktisk har en bedre vurdering af velfærdsstaten end deres forældre. Der er stort set på alle områder en bedre vurdering af velfærdsstaten blandt de yngre danskere end de ældre.

Utaknemlige kan man sørme ikke kalde dem.

Det efterlader så et interessant problem: Hvorfor i alverden er det dominerende parti så Liberal Alliance, som vel er folketingets eneste parti, der afviser det socialdemokratiske samfundsdesign, og konsekvent ønsker en mindre finansiering af fællesskabets services?

Jeg ved det ikke; men jeg har et bud: Liberal Alliance er højrefløjens identitetspolitiske manifestation. Det handler om de identitetsmæssige følelser hos unge, der ikke vil følge fars og mors eksempel eller formaning.

NÅR MAN LÆSER yngre borgerlige debattører, så er det al muligt andet end det fordelingspolitiske, der optænder dem. Det er fx sådan noget som uproportionel vrede mod noget så fredsommeligt som Kvinfo, der optager nogle.

Her er det ofte yngre kvinder, der ikke gider høre på at gamle kvinder skal fortælle dem, hvordan man er kvinde. De vil slet ikke berøves ungdommens seksuelle kapital af de ældre. De vil frem med patten og ned skatten, kalder sig ludere og er stolte af det, det skal ingen blande sig i, seksualiteten og ungdommen er deres, og så skal de der sure gammelfeminister ikke proppe dem ned i deres afseksualiserede og triste fængsel.

DEN POPULÆRKULTURELLE inkarnation er det erklærede Liberal Alliance-medlem, Nikita Klæstrup, der faktisk fører en form for frihedskamp for retten til at være kvinde på en seksuelt frigjort og lystfuld måde. Men det er også spørgsmål som retten til at ryge, hvis man vil det. Retten til at tage stoffer og legalisering af narkotika, som er hyppige emner. Ja, sågar retten til prostitution og sugardating har fyldt noget. Og så er der fritvalgs-emner, som retten til lynhurtig skilsmisse, og retten til selv at vælge, om man vil have skåret noget af sin tissemand, som engagerer flere debattører.

Magelighed, eller dovenskab, fnyser de ad.

LEJLIGHEDSVIST VENDER man sig imod sådan noget som økologi med henvisning til, at det er noget der kommer fra bedrevidende intolerante, der vil overføre deres værdier på alle og enhver.

Og hvem er de magelige bedrevidende, der vil overføre sine værdier på de unge mennesker? Det er jo mor og far. Er det ikke den reelle grund til, at Liberal Alliance er den store strømning blandt de unge; at unge mennesker i dag bliver senere voksne, fordi de senere får ansvar (job og børn), og derfor migrerer ungdoms- og teenageoprøret op i de tidlige voksenår?

Liberal Alliance bliver partiet, der samler det forsinkede oprør mod bedrevidende og omklamrede mor og far, og deres pragmatiske livserfaring i et by-proxy opgør med den bedrevidende og omklamrende socialdemokratiske samfundspragmatisme. De unge kan jo ikke føle det velmenende i mors og fars rammer.

De vil selv bestemme, hvordan de vil leve, knalde, ryge, tage MDMA og arbejde sig selv helt ud i jagten på at skabe et navn og en karriere.

Min forudsigelse er, at når den her unge generation har fået et barn eller to, og 5-10 år på arbejdsmarkedet, så skal de nok blive gode socialdemokrater. Eller det, der ligner. For der er intet der tyder på, at de ønsker sig et andet samfund.

Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.