Ved folk, hvor mange arrangementer, foredrag, film og læste bøger, de kan få for deres skattekroner, spørger bibliotekar inden for musik, fag- og skønlitteratur på Glostrup Bibliotek Michael Jensen i et nyt læserbrev bragt i fagbladet Danmarks Biblioteker.
I sit debatindlæg skriver han, at der er nok at se til på Glostrup Bibliotek. Dagligt kommer der mange henvendelser på materiale - fra skønlitteratur til film og musik, men:
- Det, der bekymrer mig, er nu blot, at det stort set kun er fem grupper, der kommer og efterspørger min hjælp: Nydanskere, pensionister, sygdomsramte, studerende og børnefamilier.
Han undrer sig over, at det - generelt - kun er de samme befolkningsgrupper, som kommer igen og igen.
Groft skåret dropper studerende at bruge biblioteket efter endte studier og kommer først tilbage, når de er blevet forældre. For derefter at glemme biblioteket, indtil de bliver pensionister.
Fra kulturkvist til legestue
Digitaliseringen af bøger, film og musik kunne være en del af svaret på, hvorfor dele af befolkningen afholder sig fra biblioteksbesøg, men den stigende efterspørgsel på eReolen.dk skal også findes hos de samme fem grupper, skriver Michael Jensen i sit læserbrev.
Det betyder, at biblioteket ikke længere er folkeligt som før, og at mange mennesker i deres fritid ikke bruger biblioteket til at låne bøger eller høre foredrag.
Engang var bibliotekerne en populær kulturinstitution fuld af borgere fra vidt forskellige baggrunde og i alle aldre. En kulturinstitution, hvor man kunne finde alverdens informationer om og med ro fordybe sig. En institution som Jubii-grundlægger Martin Thorsen for nylig har kaldt for en "kommunal schweizerkniv."
Men spørgsmålet er, om den beskrivelse stadig holder, spørger Michael Jensen.
- Er biblioteket fortsat et sted, hvor folk søger fordybelse og viden? Er vi fortsat en dannelsesinstitution, eller er vi reduceret, via en stigende tivolisering og effektivisering, til at være SFO, legestue, Borgerservice, varmestue, netcafé og kopicentral?
Promover jer som højskolerne
Netop en kopicentral og varmestue fordi borgerne heller ikke er nok oplyst om, hvad de får for deres skattekroner. Og det er bibliotekernes, og ikke borgernes ansvar, mener skribenten.
- Bibliotekerne burde gennemføre anderledes oplysningskampagner – i stil med højskolernes lige nu, der henvender sig til borgerne i det offentlige rum. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at biblioteket har spillet en stor og central rolle i rigtig mange menneskers liv, kendte som ukendte. Bibliotekerne bør, efter min mening, i den grad prøve at komme bredere ud, så de ydelser vi tilbyder ganske gratis (via skattebilletten), kommer meget længere ud.
Bibliotekerne skal være mere progressive, lyder det.
- For fortsætter vi som hidtil ender den kommunale Schweizerkniv med et enkelt sløvt blad, skriver Michael Jensen.
Han understreger, at bibliotekerne ikke skal strammes på deres budget.