Danskerne risikerer at skulle gribe dybere i lommerne for at være arbejdsløshedsforsikret via en a-kasse efter regeringens nye udspil til en beskæftigelsesreform.
Sådan lyder det fra branche-organisationen for 25 a-kasser, der repræsenterer 2,1 millioner medlemmer, AK-Samvirke.
Her kvitterer direktør Verner Sand Kirk for, at regeringen har lyttet til a-kassernes ønske om at overtage en del af beskæftigelsesindsatsen fra kommunernes jobcentre. Men det koster samtidig store ressourcer.
- Det er økonomisk belastende for a-kasserne at skulle løse opgaverne i det omfang, der er lagt op til. Og hvis ikke vi kan gøre andet, så skal vi ud og hæve kontingentet. Det er en byrde, vi er blevet bedt om at løfte, og det gør vi også gerne. Men det er altså også en ganske betydelig opgave, siger han til Newspaq.
Med reformudspillet står a-kasserne til at få en styrket rolle og skal overtage ansvaret for de ressourcestærke ledige fra jobcentrene det første halve år efter, folk er blevet arbejdsløse.
Ifølge Verner Sand Kirk kan det betyde en fordobling af antallet af samtaler med de ledige i forhold til i dag, således at a-kasserne skal gennemføre helt op til en million samtaler om året.
I udspillet lægges der op til, at statskassen finansierer efteruddannelse af a-kassernes medarbejdere, der skal rustes til den nye rolle. Men AK-Samvirkes direktør efterlyser penge til den efterfølgende indsats.
- Hvis kommunerne blev pålagt at holde en halv million samtaler mere, så ville de få tildelt penge fra bloktilskuds-systemet. Men det er der ingen tradition for med a-kasserne. Vi må selv betale det af medlemmernes penge. Så som udgangspunkt er udspillet ingen gave til a-kasserne, siger Verner Sand Kirk.
Hos Byggefagenes A-Kasse er 12 procent af medlemmerne registreret som ledige i uge 12 af 2014. Og med reformudspillet står a-kassen til at skulle varetage samtlige samtaler med medlemmerne inden for det første halve år af deres ledighed.
Selvom det er en stor ekstraopgave, mener leder Morten Sloth, at det endnu er alt for tidligt at vurdere, hvor meget samtalerne kommer til at belaste a-kassens økonomi.
- Ingen kan sige noget om, hvordan ledighedstallene udvikler sig frem til 2015, hvor reformen står til at skulle indvirke. Og derfor mener jeg, det er for tidligt at sige noget om, hvordan den påvirker økonomi og kontingenter. Vores udgangspunkt er desuden, at vi altid vil forsøge at klare opgaverne med de midler, vi har, siger han til Newspaq.
Hos Dansk Metals a-kasse roser leder og kasserer Torben Poulsen, der også er formand for AK-Samvirke, regeringen for arbejdsdelingen mellem jobcentre og a-kasser. Men han har tiltro til, at a-kasserne kan løfte opgaven.
- Inden for de sidste ti år har a-kasserne sparet milliarder af kroner på deres administration ved øgede effektiviseringer med øget automatisering og digitalisering. Og det tror jeg har været med til at frigive ressourcer, som man kan bruge på de nye opgaver, siger han.
Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen er ikke bekymret for, at regningen bliver sendt videre til a-kassernes medlemmer, sådan som regeringens udspil foreligger før de politiske handlinger går i gang.
- Allerede nu har a-kasserne en lang række samtaler med de ledige, ligesom de også tilbyder medlemmerne en række supplerende frivillige jobsøgnings-støtteaktiviteter. Vi foreslår sådan set bare mere sammenhængende og koordinerede samtaleforløb. Så selvfølgelig indebærer udspillet et større ansvar til a-kasserne, men at de skulle blive nødt til at hæve kontingenterne, det ser jeg ikke ske, siger han til Newspaq.
Nyhedsbureauet Newspaq har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, men det har ikke været muligt inden for deadline.
Newspaq