Nicklas Bendtner ramte de positive overskrifter i England på årets første dag, da han var stærkt medvirkende til, at Arsenal vandt 2-0 over Cardiff.
Danskeren blev skiftet ind kort før tid og kvitterede ved at score til 1-0 tre minutter før tid. Han blev dog skadet i anklen i scoringsøjeblikket og måtte humpe fra banen.
Spørgsmålet er nu, hvor længe han må se til fra tribunen.
- Har en scanning i morgen, som vil fortælle os mere, skriver Nicklas Bendtner på Twitter torsdag middag.
Allerede efter onsdagens kamp udtrykte Arsene Wenger sig knap så optimistisk på danskerens vegne. Den franske manager mente, at Bendtners forestående pause skulle gøres op i uger og ikke dage.
Det kommer på et ekstra ærgerligt tidspunkt for Bendtner og Arsenal, da London-klubbens førsteangriber Olivier Giroud også døjer med en skade for tiden.
Arsenal ligger på førstepladsen i Premier League med et point ned til Manchester City på andenpladsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.