Nicklas Bendtner bliver allerede nu afskrevet af landstræner Morten Olsen til den kommende EM-kvalifikationskamp mod Armenien til september.
Den klubløse landsholdsangriber vil ifølge Olsen ikke kunne nå at komme i form til det vigtige opgør.
- Han har ikke spillet et minut, siden han spillede i starten af marts med landsholdet på Wembley. Så det er for mig næsten utopi, siger Morten Olsen til tv2.dk.
- Vi kender Nicklas' kvaliteter, når han er i form, og det skal han være. Vi har nu brugt ham et par gange, hvor han ikke har været i den form, og det skal vi ikke mere. Det skal vi simpelthen ikke, fastslår landstræneren.
Da landsholdet i maj mødte Ungarn og Sverige testede Morten Olsen Toulouse-angriberen Martin Braithwaite og Morten "Duncan" Rasmussen fra FC Midtjylland i front. Og landstræneren føler sig tryg ved alternativerne til Bendtner, hvis kontrakt er udløbet i Arsenal.
Danmark møder Armenien i den første EM-kvalifikationskamp på hjemmebane den 7. september. Landsholdet varmer op til kampen mod Tyrkiet i Odense fire dage tidligere.
EM i 2016 foregår i Frankrig.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.