Mens rigtig mange privatpersoner i de seneste dage har hjulpet de flygtninge, der er kommet til Danmark, står de danske virksomheder ikke i kø for at hjælpe. Og det er på sin plads, hvis man spørger forretningsmanden Asger Aamund.
- I den situation vi har med flygtninge nu, skal virksomheder lade være med at optræde som politisk prostituerede og forsøge at score nogle billige point ved at begynde at komme med gaver til flygtninge, siger Asger Aamund til Avisen.dk.
Det ville være helt skævt, hvis virksomheder hjælper flygtningene, for nødhjælp er ikke en del af erhvervslivets DNA, forklarer erhvervsbossen.
- Danske virksomheder skal slet ikke blande sig i flygtningespørgsmålet. Virksomhederne skal holde sig væk, for de skal have frihed til at lave forretninger. Det eneste, virksomheder er sat i verden for, det er at producere kvalitetsvarer til en konkurrencedygtig pris, siger Asger Aamund.
IKEA's sociale ansvar er misforstået
IKEA er en af de virksomheder, der på verdensplan går i spidsen med at støtte flygtninge.
Den svenske møbelgigant har senest i juli i år doneret 283 millioner kroner til FN’s flygtningeorgan UNHCR. Men IKEA's initiativer preller af på Asger Aamund.
- IKEA kan du ikke bruge til noget som helst, for IKEA lægger sig bare fladt ned for alle bevægelser eller modestrømninger, der presser dem lidt, siger han.
Jonas Engberg, der er chef for IKEA Danmarks sociale og miljømæssige arbejde er helt uforstående over for den kritik, som Asger Aamund rejser.
- Vi er meget, meget uenige med Asger Aamund. Det har intet at gøre med at lægge sig fladt ned. Vi har igennem mange år samarbejdet med en række organisationer, som arbejder for bedre sociale forhold for udsatte mennesker rundt omkring i verden. Vi vil gerne være med til at tage ansvar for den verden, vi driver forretning i, og vi er ret sikre på, at hvis flere havde sådan en holdning, så ville den være et rarere sted at være i, siger Jonas Engberg til Avisen.dk.
Kulturelt dødsønske
Men IKEAs bestræbelser på at tage socialt ansvar har en uheldig konsekvens, påpeger Asger Aamund.
- IKEA er blandt andet stoppet med at holde julefrokoster for ikke at chikanere deres muslimske medarbejdere, hvad der jo er ynkeligt. De er typisk tegn på folk, der har et kulturelt dødsønske, hvor de ikke holder fast i deres nationale gode kultur, siger han.
Men heller ikke den beskyldning forstår man i IKEA.
- I virkeligheden handler det slet ikke om, at vi ikke holder julefrokost, for der er stadig masser af afdelinger, der holder julefrokoster omkring juletid. Vi har bare flyttet vores årsfest, så det passer med afslutningen på vores forretningsår. Men vi vil da også gerne sikre, at alle vores kollegaer, uanset eventuel religion og spisevaner i øvrigt, kan have glæde af at deltage i vores fest, siger Jonas Engberg.
Erhvervslivet bliver taget som gidsel
Politikerne og virksomheders opgaver er absolut ikke sammenfaldende, mener Asger Aamund. Derfor skal politikerne også holde op med at bruge virksomhederne som politisk værktøj, i følge ham.
- Det er eksempelvis forkert, når politikerne boykotter et land, for så tager man erhvervslivet som gidsel for en politisk sag. Politikerne skal holde sig til deres politik og holde erhvervslivet udenfor, siger han.
Han afviser, at danske virksomheders manglende hjælp til flygtninge kan skyldes frygt for at gøre sig upopulær hos kunder, der støtter en stram flygtningepolitik.
- Sådan spiller klaveret ikke. Folks forbrug har intet med virksomheders omdømme at gøre. Dårligt ry får alligevel ikke nogle konsekvenser for virksomhederne, siger han og henviser til, at ingen rynker på næsen af olie fra Saudi-Arabien.
- Ingen har problemer med at importere al den olie, der kommer fra Saudi-Arabien, der er ligeså ekstremt undertrykkende som Nordkorea, siger han.
Fint at støtte ved naturkatastrofer og i flygtningelejre
I nogle situationer kan det dog give mening, at virksomheder donerer penge for at hjælpe, mener Asger Aamund.
- Jeg kan godt lide, når virksomhederne giver et bidrag ved store naturkatastrofer. Det er fint med indsamlinger gennem tv-shows, hvor private kan bidrage, ligesom vi gjorde ved tsunamien og jordskælvet i Nepal. Men det skal ikke være noget, vi gør, for at sælge varer, siger han til Avisen.dk.
På samme måde kan der også være bedre ræson i, at virksomheder sender penge til flygtningelejre i nærområderne, mener Asger Aamund.