Arbejdsløse rejser længere efter job

Ledige er særdeles villige til at rykke teltpælene op for at få et job. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Stadig flere pakker arbejdstøjet og drager ud i Danmark for at finde et job.
Stadig flere pakker arbejdstøjet og drager ud i Danmark for at finde et job. Foto: Colourbox

Det er en myte, at arbejdsløse ikke gider bevæge sig efter arbejde. Tværtimod dokumenterer en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget i samarbejde med Ugebrevet A4, at ledige generelt langt fra sidder stille. Tværtimod bevæger de sig stadig længere væk for at finde arbejde.

Når en arbejdsløs efter mindst et halvt år på dagpenge får arbejde, så har han eller hun i gennemsnit 25,7 kilometer til arbejde og 25,7 kilometer hjem igen. I 2008, da der var masser af job, var afstanden fra bopæl til arbejde for tidligere arbejdsløse kun 19,6 kilometer i gennemsnit. Dermed er den såkaldte pendlerafstand steget med 31 procent fra 2008 til 2011.

Tallene bygger på registerstatistik fra Danmarks Statistik og DREAM-registret og rummer oplysninger om dagpengemodtagere, som har fundet arbejde.

- Det er en skrøne, at ledige ikke er mobile. De er virkelig på jagt efter job og søger i et større og større område. Der er sikkert altid nogle enkelte som Dovne Robert, men det generelle billede er ikke sådant, siger Lars Andersen, som er direktør for AE.

Han forklarer, at krisen presser arbejdsløse til at søge arbejde længere og længere væk fra hjemmet.

- De ledige er meget mobile. Tidligere har man sagt, at hvis ledige bare søgte bredere og længere væk, kunne de også finde et arbejde, men det er faktisk det, de gør, konkluderer Lars Andersen.

Kjeld Kielsgaard fra Skive mistede jobbet, da krisen satte ind i 2009, og har efterfølgende haft småjob og vikariater. Tidligere arbejdede han fem minutters gang fra hjemmet, men den 53-årige elektriker blev hurtigt klar over, at det ikke længere var muligt. I januar gik et af de store elfirmaer på egnen konkurs, så det vrimler med ledige elektrikere i Skive-området.

- Hvis jeg kunne finde et arbejde i lokalområdet, var det absolut nummer et, men der er ingen job. Man bliver nødt til at være fleksibel og flytte derhen, hvor jobbene er. Det værste er at gå og ikke lave noget, siger Kjeld Kielsgaard.

For fem måneder siden fik Kjeld Kielsgaard et vikariat i Holstebro - 40 kilometer væk fra hjemmet i Skive. Familien var på den baggrund nødt til at købe en bil mere, så han kan komme på arbejde inden for rimelig tid.

Vikarbureauet Aktiv Personale, som dækker Vest- og Nordjylland, oplever også den øgede mobilitet blandt ledige.

- Hvis der bliver slået et kontorjob op i Holstebro, får vi ansøgninger fra Ringkøbing og byer, som ligger helt op til 80-100 kilometer væk. Nogle gange skriver folk i ansøgningen, at de er villige til at flytte. Sådan var situationen ikke for år tilbage. Dengang fik man ofte et arbejde i hånden, når man henvendte sig til vikarbureauet, fortæller kunde- og personalekonsulent Randi Christensen fra Holstebro.

Selvom ledige vil bevæge sig langt for at få job, afviser virksomhederne nogle gange de bedste kandidater.

- Virksomheder sætter pris på, at man bor i lokalområdet. Hvis man ansætter folk, der skal pendle meget langt, er der risiko for, at de siger jobbet op efter kort tid, så snart de finder et arbejde tættere på bopælen, siger hun.

Undersøgelsen fra AE viser, at arbejdsløse søger job længere væk, som dagpengeperioden går. Lykkes det at finde arbejde i løbet af de første tre måneders ledighed, ligger jobbet i gennemsnit 21 kilometer væk. Men går man ledig i over et halvt år, før man får job, er der 25,7 kilometer fra job til bopæl i gennemsnit.

- Folk bliver mere og mere desperate, som tiden går. Jo længere man er ledig, jo sværere bliver det at få et job, og desto længere må man søge væk for at få det, forklarer Lars Andersen fra AE.

Det er glædeligt, at ledige er mere mobile, mener Lisbeth Pedersen, afdelingsleder for forskningsafdelingen Beskæftigelse og Erhverv ved SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Men pendlingen har også en bagside.

- Der er omkostninger forbundet ved at pendle langt til job, og det giver udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen. Derfor søger ledige ofte først job i nærheden - enten geografisk eller fagligt. Men som tiden går, bevæger man sig længere væk fra sit udgangspunkt, siger Lisbeth Pedersen.

Hun peger på, at arbejdsløse også er mere mobile, fordi kravene om at være aktivt søgende er blevet skrappere og dagpengeperioden forkortet.

Allan Hansen skriver gerne under på, at ledighed gennem lang tid kan betyde et job langt væk. Den tidligere svejser på Lindøværftet var arbejdsløs i over et år. For nylig blev han ansat på Steelcon i Skagen. 398 kilometer fra hjemmet på Fyn. I hverdagen bor han i barakker i tilknytning til værftet i Skagen. I weekenden kører han de fire en halv time hjem til konen.

- Det er fuldstændig ligegyldigt, at jobbet er så langt væk. Som ledig kunne vi kun lige betale udgifterne, og der var ikke meget at gøre godt med. Hvis det var gået helt galt, og jeg havde mistet dagpengene, kunne jeg ikke betale husleje. Jeg skal have penge på bordet. Her kan jeg arbejde og få en øl til fyraften, siger den 59-årige svejser.

Flere af de fyrede Lindø-medarbejdere har ligeledes fået job i Skagen, på boreplatforme i Nordsøen eller i Norge.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.