De offentlige arbejdsgivere stiller flere krav og har mere magt over for medarbejderne end for 15 år siden.
Det fastslår en ny rapport, som er lavet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved sociologisk institut på Københavns Universitet.
Økonomisk krise og lærer-lockout har givet arbejdsgiverne mere magt ved forhandlingsbordene.
Og det går i sidste ende ud over velfærden til borgerne, advarer formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
For medarbejderne flygter nemlig fra det offentlige, hvis arbejdsgiverne bliver ved med at gennemtrumfe krav om blandt andet effektiviseringer.
Kommunernes Landsforening afviser dog, at de har fået mere magt over deres ansatte.
Stiller flere krav
FAOS har kortlagt udviklingen i den offentlige sektor de sidste 15 år.
Rapporten fokuserer på tre områder inden for den offentlige sektor: Hospitaler, folkeskoler og ældreplejen.
En af de mest fremtrædende forandringer, der er sket i den offentlige sektor, er ifølge rapporten, at arbejdsgiverne har fået mere magt over lønmodtagerne.
Og det er der flere forklaringer på, fortæller en af forfatterne bag rapporten Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder ved FAOS.
For det første har lavkonjunkturen efter finanskrisen stillet lønmodtagerne ringere, da der ikke har været efterspørgsel på deres arbejdskraft, men derimod kamp om jobbene.
Derudover er arbejdsgiverne også blevet mere aktive og stiller flere krav til lønmodtagerne.
Leveres mere for mindre
- Arbejdsgiverne har tilsyneladende haft et behov for at markere sig med en mere markant arbejdsgiverprofil. Og arbejdsgiverne er i højere grad begyndt at se overenskomstsystemet som en del af den samlede budgetpolitik, siger Mikkel Mailand.
Han forklarer, at da 80 procent af udgifterne i den offentlige sektor er personaleudgifter, er arbejdsgiverne optaget af at få noget for pengene, og derfor stilles der både i og uden for overenskomstforhandlingerne større krav til medarbejderne.
Og selvom vi så småt er kommet videre efter finanskrisen, og konjukturerne er begyndt at gå op, så bliver det fra politisk side ikke stillet flere penge til rådighed i den offentlige sektor, hvor beskæftigelsen er reduceret og effektiviseringskravene er steget.
- Der er smalhals i den offentlige sektor, og det vil der nok også være i lang tid fremover. Det er mere markant nogle steder end andre, men det er ret markant, at der idag skal leveres mere velfærd for de samme eller færre penge. Og det ser ud til at være tilfældet, også selvom regeringen skulle skifte, siger Mikkel Mailand.
Lærerne flygter fra folkeskolen
Endeligt har den store lockout af 67.000 lærere i 2013 ændret magtforholdet i arbejdsgivernes favør.
- Der brugte man et middel, man ikke havde set før, nemlig lockout uden foregående strejkevarsel. Og nu sidder man på den anden side af bordet på lønmodtagernes side og ved ikke, om det er et middel, der vil blive brugt igen. Og det kan have en disciplinerende effekt på lønmodtagerne. Her farer man måske ikke så hurtigt frem, som man ellers ville have gjort, siger Mikkel Mailand.
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen medgiver, at de offentlige arbejdsgivere spiller mere med musklerne idag end tidligere. Men det ulige magtforhold har alvorlige konsekvenser for velfærden, mener han.
Som at tisse i bukserne
- Idag er det svært at skaffe lærere til den danske folkeskole. De flygter jo væk.Det er er jo en af de omkostninger, arbejdsgivernes udøvelse af magt har. Når arbejdsgiverne ikke kan få lavet nogle aftaler, som begge parter kan se sig i og som kan fungere, så står vi som nu over for kæmpe udfordring, siger Anders Bondo Christensen.
Han oplever, at arbejdsgiverne idag går ind til overenskomsthandlingerne med det mål at 'vinde 10-0'. Og han advarer om, at det vil få enorme konsekvenser på det lange bane:
- Den danske model har nogle fantastiske fordele ved, at begge parter er med til at tage ansvar for de løsninger, man finder. Og det med at tro, at man kan true sig igennem til hensigtsmæssige løsninger, der er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Og det kommer man til at erkende på et tidspunkt, siger Anders Bondo Christensen.
KL: Vi har ikke mere magt
Hos kommunernes Landsforening (KL) afviser formand for Løn- og Personaleudvalget, Michael Ziegler (K), at arbejdsgiverne har fået mere magt.
"Men krisen har naturligvis gjort, at parterne har skullet tage et større ansvar. Vi har ved overenskomstforhandlingerne i 2011, 2013 og 2015 sammen med de faglige organisationer netop taget det ansvar og aftalt nogle økonomisk ansvarlige overenskomster. Det ser jeg faktisk som en klar styrkelse af den danske model," oplyser han i skriftlig kommentar til Avisen.dk.
Michael Ziegler giver heller ikke meget for anklagerne fra Anders Bondo Christensen:
"For KL handler det ikke om at vinde ved forhandlingsbordet. Vi er optaget af at sikre de bedst mulige rammer for den kommunale opgaveløsning, så vi kan levere den service til borgerne, der forventes af os. Og det mener vi skal og kan håndteres inden for den danske model."